Gennembrud for genoptagelse af palæstinensisk-israelsk fredsproces
Udenrigsminister John Kerrys hektiske diplomati har båret frugt, efter at han har meddelt, at de afbrudte fredsforhandlinger mellem palæstinensere og israelere vil blive genoptaget, så snart som i næste uge.
Der skal imidlertid stadig forceres mange faldgruber – heriblandt at Hamas har afvist Kerrys udtalelse med den begrundelse, at den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, “ikke har nogen myndighed til at forhandle”.
Kerrys dramatiske udtalelse blev fremsat i Amman efter en række møder i Jerusalem og Ramallah.
– Vi er nået til enighed om en genoptagelse af direkte forhandlinger mellem de to parter, sagde Kerry til pressen i Jordan. Aftalen er stadig i en proces af formalisering.
I denne uge ventes to de forhandslingsteams at mødes i Washington, omfattende justitsminister Tzipi Livni, der er ansvarlig for forhandlingerne på Israels vegne og statsminister Binyamin Netanyahus udsending, Yitzhak Molcho, og på den palæstinensiske side af forhandlingschef Saeb Erekat.
De direkte forhandlinger brød sammen sent i 2010 over Israels bosættelser på Vestbred-området og Øst-Jerusalem, hvor palæstinenserne – tillige med i Gaza-striben – prøver at opnå en statdannelse.
Kerry og Netanyahu talte flere gange i telefon med hinanden for at formalisere en aftale. Skønt Israel ikke har indvilget i nogen forhåndsbetingelser, er der opnået enighed om, at de israelske ouverturer til palæstinenserne sandsynligvis vil omfatte løsladelse af palæstinensere, der har siddet længe i fængsel hos israelerne og en “betydelig økonomisk imødekommenhed”.
Palæstinenserne, på deres side, er gået med til, ikke at handle ensidigt i september (i FN. red.) om oprettelse af en palæstinensisk stat.
Der menes også at være nået til en forståelse om bosættelsesbyggeri således, at Israel ikke vil bygge uden for de større bosættelsesblokke.
Gennembruddet blev opnået efter Kerrys møde med Abbas i Ramallah igår eftermiddags. Tidligere havde Abbas mødtes med Erekat.
De direkte forhandlinger ventes at ville vare fra ni måneder til et helt år, og alle nøgleanliggender ventes at blive drøftet. Forhandlingerne ventes i første omgang at blive ført af Livni og Erekat og derefter af Netanyahu og Abbas.
Forhandlingerne vil blive ført i hemmelighed for at undgå “offentligt pres og forstyrrelser”.
Amerikanerne vil være til stede under forhandlingerne og vil kunne være mæglere om konfliktanliggender.
I de næste måneder vil Israel løslade 350 palestinensiske fanger, omfattende 100 mænd dømt for forbrydelser begået før den midleretidige fredsaftale underskrevet i 1993.
Ifølge en udtalelse fremsat af Det hvide Hus havde parterne også drøftet sikkherhedsanliggender i Egypten, Iran og Syrien.
Den tornebestrøede vej i retning af fred omfatter, at Hamas har gjort det klart, at det ikke vil acceptere forhandlinger, som afholdes på palæstinensernes vegne af Abbas.
Hamas’ talsmand Sami Abu Zuhri, har afvist Kerrys dramatiske udtalelse med at sige, at “Kerry ikke har nogen legitimitet til at forhandle på det palæstinnsiske foks vegne om nøgleanliggender”, og Hamas-regeringens talsmand, Ihab al-Ghossein, siger, at “det palæstinensiske fok ikke vil acceptere de, som forhandler på dets vegne uden et mandat”.
Der er også en vis tøven i Abbas’ lejr efter at hans talsmand, Nabil Abu Rudeina, har udralt, at “nogle detaljer stadig skal løses, før forhandlinger kan indledes”.
Rudeima tilføjer imidlertid, at “hvis alt går godt, vil udenrigsminister Kerry indbyde Saeb Erekat og Israels repræsentanter til Washington i de kommende dage”.
Meddelelsen om en genoptagelse af de palæstinensisk–israelske fredsforhandlinger er blevet budt velkommen af en udtalelse fra FN, der betegner det som en “positiv udvikling” og af EU’s udenrigschef, Cathrine Ashton, som hylder såvel israelere som palæstinensere “for deres mod”.
