Pornokonge advarer mod porno

Den amerikanske pornoproducent James DiGiorgio er gået sammen med den kirkelige antipornoorganisation XXX.church.com om at advare mod, at børn ser porno. DiGiorgio, som har produceret over 100 pornofilm, har modtaget kritik fra pornoindustrien for at have produceret en 30 sekunders forbrugerudsendelse i samarbejde med XXX.church.com. Her advares forældre mod, at porno falder i hænderne på børn.
– Porno er ikke for børn, ligesom cigaretter og alkohol ikke er for børn. Når de bliver voksne, kan de træffe deres eget valg, siger han ifølge Los Angeles Time. XXX.church.com er startet af Crossroads Christian Church i Corona, Californien, og kalder sig „Den kristne pornoside nr. 1“.