Danske Gry hjælper syge i Chad
Som sygeplejerske under primitive forhold på et hospital i Chad er Gry Andersen vant til at arbejde både som portør, tandlæge og jordemoder.
– Jeg må lede lidt, før jeg finder et stykke sæbe. Insekterne sværmer lystigt omkring mig, og mine fødder er støvede og svedige. Men nej, jeg er ikke på spejderlejr! Jeg er i fuld gang med arbejdet på et lille adventisthospital ved verdens ende og så til højre, 6 timer fra hovedstaden N´Djamena i Chad, fortæller 27-årige Gry Andersen fra Afrika.
På hospitalet, der har plads til 30-35 patienter, arbejder Gry sammen med en læge fra Congo, en gynækolog fra Californien og 6-7 lokale sygeplejersker, hvis de da ikke lige bliver hjemme for at arbejde i marken. Kun hver anden måned har Gry mulighed for at komme til NDjamena, hvor der er et postkontor noget hun glæder sig meget til hver gang.
De primitive forhold kan få enhver kritik af det danske sundhedssystem til at forstumme:
– Da hver patient medbringer et par pårørende til at lave mad til sig, er der om natten fyldt med mennesker på sivmåtter på gulvet. De ligger nu lige så blødt som den syge, for vi har kun madrasser i få af sengene. Der er ét stetoskop, ét manuelt blodtryksapparat og to termometre, som vi må deles om.
– På fødestuen er der et stort stykke groft plastik hen over madrassen. Der er en metalæske med en saks, to klemmer og snor til navlestrengen. Et plastikfad, som slår revner, til moderkagen, en tilstoppet vask og et tilsvarende afløb midt på gulvet. Om aftenen er der strøm et par timer, takket være en generator. Men senere må sår syes sammen og fødsler overståes i petroleumslampens skær, fortæller Gry om situationen på hospitalet.
Gry Andersen voksede op i Adventistkirken og hørte som barn en masse historier fra de forskellige mere eller mindre eksotiske steder, hvor der gøres et stort arbejde for at hjælpe mennesker i nød – både den åndelige og den fysiske.
Som eventyrlysten og med et ønske om at være noget for andre mennesker vidste Gry tidligt, at hun ville være sygeplejerske og hjælpe folk i nød.
I 2002 arbejdede Gry i Peru på en flodbåd, som var indrettet til klinik, men nu er det i Afrika, hun er engageret.
Grys arbejde støttes delvist af Syvendedags Adventisternes organisation for udviklings- og humanitært nødhjælpsarbejde, ADRA. Den resterende del betaler hun selv for, hvilket betyder, at hun jævnligt må tage til Danmark for at tjene penge, så hun kan rejse ud igen.
Det må familien gøre.
At arbejde på et hospital under primitive forhold og med få ansatte gør arbejdet krævende, men også varieret.
– Vi har ingen rengøringsfolk, så selv når timelange operationer er slut, er vi fælles om instrumenter, der skal koges og sorteres, skraldespande tømmes, gulve vaskes osv. Med den opererede på en båre bliver jeg portør. Når blod, urin og afføring undersøges under et forældet mikroskop, bliver jeg til bio-analytiker. Med en tang i hånden bliver jeg til tandlæge. Og med en fødende kvinde bliver jeg jordemoder.
– Der er rigelig anledning til at føle magtesløshed, men endnu mere til at forundres over, hvor meget der lykkes med så lidt!
At være syg kan være en dyr affære, og derfor bringer mange forældre først deres malaria-syge børn til hospitalet efter mange dages høj feber derhjemme, og børnene dør mellem hænderne på Gry og hendes kolleger.
Kvinder kommer 15-20 km til fods, når hjemmefødslen bliver kompliceret. Ofte bliver kvindens liv reddet ved akut kejsersnit, mens barnet sjældent overlever den lange transporttid.
Gry fortæller om folk, der er så fattige, at de ikke har råd til at fuldføre behandlingen, og at kanyler ofte genbruges.
– Og kvinderne, der lige har født, stikker gerne af uden at betale, så snart man vender ryggen til f.eks. for at lede efter sæben!, fortsætter Gry.
Hvorfor bytte en tryg tilværelse i Danmark ud med et arbejde i Afrika?
– Der kommer en usigelig glæde og fred ved at følge ens samvittighed og sande prioriteter, og det ville jeg ikke bytte for prestige, et varmt bad, et hus fuldt af fine møbler eller endog – chokolade!! Livet er virkelig værd at leve her. Alt det forstyrrende og overflødige er væk.
– Selv om jeg nu ikke ville kalde et varmt bad overflødigt… Men du ved sikkert hvad jeg mener, siger Gry.
– Hver morgen synger, beder og holder vi andagt sammen, før arbejdet begynder. Det er en undervurderet styrke at vide, at Gud er lige ved siden af os og velsigner arbejdet. Vi har kun Gud at rette vores tillid til, men da det alligevel er ham, der har al magt i himlen og på jorden, er dét jo, som dét skal være. I alle de vanskeligheder, vi møder, har Gud stadig en vilje med os. Vi beder for vores patienter, og det smitter af på den omsorg, vi har for dem.
– Gud har magt til at give jer alt, hvad I behøver og mere til, 2 Kor 9,8. Derfor giver vi aldrig op selv om vore legemer langsomt går til grunde, så fornys vor indre styrke i Herren dag for dag, 2 Kor 4,16. Hvor er det en stærk oplevelse at læse de vers om aftenen og indse, at det er en nøjagtig beskrivelse af dagen, der er gået! Hvis man ikke sidder ned, kan man næsten blive væltet omkuld.
– Jeg er Gud dybt taknemmelig. For når en glad, tynd og støvet lille krop i laset tøj klamrer sig til mine ben, ved jeg, at jeg har søgt. Og fundet, slutter Gry.
