Børnemedarbejderkonference:
Det er på tide at kirken prioriterer børnene!
Børns åndelige oplevelser skal tages alvorligt, og kirken har et ansvar for at nå de børn, der bor i nærområdet. Det var en del af budskabet ved B-M-K i weekendenPå den fælleskirkelige børnemedarbejderkonference B-M-K i weekenden var der fokus på det enkelte barn. Et af temaerne var børns åndelige oplevelser og vigtigheden af at forstå, at selv små børn kan have et forhold til Gud. Samtidig blev kirken udfordret til at se længere ud og begynde at gøre en bevidst indsats for at nå børnene uden for kirken.
Konferencen var pakket med aktiviteter fra morgen til aften. Fra fredag aften til søndag middag var der seks sek-sioner med i alt 39 seminarer og workshops og fire fællessamlinger, så der var ikke meget fritid. De 450 deltagere kom fra hele landet og fra stort set alle kirkesamfund. Også underviserne repræsenterede det danske kirkelandskab bredt, og i caféområdet var det samme tilfældet med udstillerne.
Overskriften for konferencen var Øjne som ser. Deri lå en opfordring til at se det, som Gud ser, nemlig at hvert enkelt barn er elsket af Gud og har brug for budskabet om hans frelse. Og til at se, hvordan dette budskab bedst formidles til den opvoksende generation, som dagligt bliver bombarderet med visuelle indtryk af mange forskellige slags.
Temaerne for de forskellige workshops gik fra de mere teoretiske til praktiske eksempler på kreative aktiviteter, bugtaling, trylleri, ballondyr og håndtering af dukker.
Harry Barrett, som er leder af One Way, England, og en dygtig dukkefører, henrykkede mange med sine søde, sære og sjove dukker, og historiefortælleren Bob Hartman fik sine tilhørere til at skryde som æsler og komme med høje jubelråb.
Men det var ikke sjov og ballade det hele. Et centralt tema i flere seminarer var, at børns åndelige oplevelser skal tages alvorligt. En af underviserne understregede, at det er nødvendigt at møde børnene der, hvor de er, og gå det næste skridt på vejen med dem. En anden tog frem, at det er nødvendigt at undervise børenene i, at Gud også kan tale til dem, for nogle børn oplever det allerede uden at vide, hvordan de skal håndtere det. Flere havde oplevet, at børn f.eks. havde haft syn eller havde kundskab, som de ikke kunne have hørt andre steder end fra Gud.
Tre af konferencens undervisere kom fra Childrens Ministry i England, som arrangerer en stor årlig børnemedarbejderkonference i Eastbourne. En del af undervisningen ved fællessamlingerne blev varetaget af Dave Roberts, der sidste år udgav bogen Guds plan for børnene, som udfordrer kirken i dag til at tage børnearbejdet alvorligt.
– Kirken skal blive bedre til at bevare deres egne børn i troen, siger han i sin bog, og det kan ske ved f.eks. at tilbyde kurser for forældre, så de kan lære at give deres tro videre.
– Guds ord har tilbagegang på vores kontinent, fordi vi ikke prioriterer børnearbejdet, sagde han ved en af fællessamlingerne. – Mange kirker burde prioritere anderledes og finde midler til at lønne en børnemedarbejder.
Hans bog giver et forslag til, hvordan man kan gribe sagen an ved hjælp af en syvpunkts handlingsplan.
Dave Roberts har selv et stort hjerte for børn, både dem i kirken og dem udenfor. Hans engagement begyndte, da han oplevede at blive berørt af Gud og begyndte at græde, mens han sad i toget og læste en bog om emnet.
– Kirken har brug for flere grædende mænd, sagde Dave Roberts, – Jesus græd over Jerusalem og over Lazerus. Han rakte ud til børnene, selv om de iflg. den tids religiøse opfattelse ikke var vigtige. Gud vil også i dag give os sin medfølelse for børnene, for vi kan ikke præstere det selv.
Men det hjælper ikke kun at have medfølelse med børnene, man skal også handle på det.
– Se på dit nærområde og vurder, hvad DU kan gøre. Gud møder os hver dag, der hvor vi er, og Jesus var hele tiden involveret i menneskers hverdagsliv. Det skal vi også være.Gud er relationernes Gud. Evangelisation er ikke en aktivitet, men en relation, understregede Dave Roberts.
