Advokat sagsøger Apple fordi porno ødelagde ægteskabet

Chris Sevier
Chris Sevier

Advokat Chris Sevier fra USA har anlagt sag mod computer-giganten Apple, som efter hans mening er skyld i den pornoafhængighed, der ødelagde hans ægteskab.
Den 36-årige Chris Sevier fra Nashville, Tennessee, ønsker gennem sit sagsanlæg mod Apple at tvinge firmaet til at installere et porno-filter i alle sine produkter.
I et 50-siders anklageskrift understreger Sevier alle de samfundsskadelige virkninger af pornografi, inklusive det at amerikanske piger bliver bortført under udlandsrejser og derefter solgt til prostitution.
Sevier hævder, at han ufrivilligt kom ind på det forkerte program via Apples søgemaskine. Det førte til porno-afhængighed og endte med at ødelægge hans ægteskab. Derfor bør Apples produkter advare om den skade, som forårsages af porno, skriver han i anklageskriftet.
Chris Sevier er for tiden suspenderet som advokat, fordi han lider af Post Traumatisk Stress efter et ophold i Irak.
Bodil