Irakiske kristne lever i frygt
Ikke nok med at udlændinge bliver kidnappet, men der er også rapporter om, at lokale irakiske kristne er forsvundet.Ifølge en biskop i en syrisk-talende kirke blev fire medlemmer kidnappet for to uger siden. De irakiske kristne understreger, at i de fleste tilfælde, hvor irakiske kristne er ofre for kidnapning, er det yderligtgående muslimer, der står bag. Men på det seneste har man set flere og flere eksempler på unge mennesker, der blot forsøger at skaffe sig nogle let tjente penge.
I flere byer inklusive Bagdad holder såvel kristne som muslimer sig så vidt muligt i deres hjem. Flere af kirkerne har aflyst deres møder. Selv om volden ser ud til at florere mest i den centrale del af landet, har den desværre også bredt sig nordpå.