– Gud vil kærlighed

siger Henrik Lindberg Hansen, der er projektkoordinator i Økumenisk Ungdom. Ved årsskiftet rejser Henrik Lindberg Hansen til Egypten for at være dialogmedarbejder med Danmission – Hvad betyder det, at Jesus herliggør Faderen og at Faderen herliggør Jesus?
 Jesus er Guds nærvær for os mennesker. Han formidler Guds frelse i ord og gerning, men også i Hans blotte og bare tilstedeværelse. For frelsen er netop, at Gud er nærværende.
Faderen bliver herliggjort ved, at Han nyder nærværet til Sit skaberværk gennem sin Søn, da Faderen i første omgang skabte for at stå i dette nærvær.
Og Faderen herliggør sin Søn ved, at Han genopretter det forliste forhold, som Adam i sin tid og mennesket kontinuerligt siden da forliser.

– Teksten handler meget om enhed – enheden mellem Faderen og Sønnen. Hvad betyder denne enhed for os som kristne?
 Enheden mellem Faderen og Sønnen viser den tætte kontakt, som Gud ønsker med Sit skaberværk. Sønnen er Faderen inkarneret – man kunne driste sig til at sige, at Sønnen er Faderens ønske om tilstedeværelse på jorden.
Denne tætte kontakt til skaberværket, er et udtryk for Guds kærlighed til Sit skaberværk, og denne kærlighed er selve limen, der holder skaberværket sammen. Dermed bliver kærligheden menneskets bestemmelse – ikke kun i forholdet til Faderen, men også mellem mennesker.
Vores bestemmelse er at styrke denne kærlighedens enhed i forholdet til vores næste, som i forholdet til Gud – og det uden skelen til kirkelig retning.

– Er denne enhed ikke unik for kristendommen i forhold til andre religioner?
Forholdet mellem Faderen og Sønnen er unik for kristendommen, da det er gennem Sønnen, at vi står i Guds nærvær.
Men dermed ikke sagt, at Gud nødvendigvis kun har et nærvær til mennesket gennem sin Søn. Det ville være arrogant uden videre at forkaste muligheden for, at en almægtig Gud ikke skulle kunne finde nærvær til Sit skaberværk på anden måde. Vi må ikke nærme os andre religioner med arrogance, men nærmere med den ydmyghed, som skaberværkets vidunder og Guds forunderlige ønske om nærvær til det kræver.
Med andre ord bør kærligheden og enheden mellem Faderen og Sønnen farve vores forhold til hele skaberværket.

– Jesus beder om, at hans efterfølgere må være ét, ligesom han og Faderen er ét. Er det muligt for kristne at have denne enhed?
 Vi er allerede ét ved at være skabt af den samme Gud. Vi er knyttet sammen af den kærlighed, som Han skabte os i. Vores synd er at arbejde væk fra denne, at fornægte Guds bestemmelse for mennesket, nemlig, at vi er ét med skaberværket og næsten i Hans kærlighed.

– Hvorfor er det, Jesus beder om, at vi må være ét?
Fordi Gud ér kærlighed, og fordi Gud vil kærlighed. Gud skabte i kærlighed til kærlighed.

– Hvad er forskellen mellem at være ens og ét?
Det er grundtanken i økumenien, at vi skal stå i et forhold til hinanden, hvor vi er lydhøre for hinanden. Det betyder ikke, at vi skal være enige om alt – det ville være trivielt, men det betyder, at vi skal være nærværende i forholdet til hinanden, og at netop dette bærer betydningen i sig selv.
Vi står i en række forskellige traditioner, som gør, at vi ser verden forskelligt, som vi også ser vores religiøsitet forskelligt. Det er ikke noget problem, det er det kolorit, som vi har brug for, for ikke at stagnere. Det er muligheden for at blive udfordret og dannet som menneske og kristen.

– Hvad er Økumenisk Ungdom?
 Økumenisk Ungdom er en paraplyorganisation for kirkelige ungdomsorganisationer. Vi arbejder for at styrke båndene mellem de forskellige kirkelige retninger.

– Hvad gør I i Økumenisk Ungdom for at fremme enheden mellem de kristne?
 Økumenisk Ungdom er et forum, hvor kristne fra landets forskellige kirkelige retninger mødes i dialog. Vi giver unge mellem 20 og 30 mulighed for at engagere sig i kristendommens forskellige udtryk gennem bl.a. retræter, Taizé-gudstjenester, internationale konferencer, agape-måltider og lige nu ved at stå for en forlejr for de 20-30-årige på Danske Kirkedage 2004 ved navn laboratoriet.
Ved Anders Pahus


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Joh. 17 1-11

Jesu sidste bøn

v1 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, v2 ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. v3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. v4 Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. v5 Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
v6 Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. v7 Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. v8 For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
v9 Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; v10 alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. v11 Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.