Tidligere Creed forsanger takker Gud og fans

Stapp bruger nu sin kraftfulde stemme til at fortælle sin livshistorie til andre.
Stapp bruger nu sin kraftfulde stemme til at fortælle sin livshistorie til andre.

Scott Stapp, om tidligere var forsanger i mega-bandet Creed, var tæt på selvmord, men Gud og fans hjalp ham tilbage til livet.

Med 11 hits, som røg til tops på hitlisterne, og 60 millioner solgte albums skulle man tro, at Scott Stapp havde opnået det meste. Men succes gør som bekendt ikke nødvendigvis én lykkelig.

Da bandet i 2004 blev opløst pga. uenigheder, var det begyndelsen til en lang nedtur for Stapp, som indebar alkohol- og stofmisbrug og til sidst et selvmordsforsøg, som dog mislykkedes.
I dag, ni år senere, er Stapp kommet på ret spor igen, men han vil fortælle sin historie til andre. Sidste år udgav han sin biografi ’Sinners Creed’, og i år udgav han sit andet album som hedder ’Proof of Life’.
– Det har helt sikkert været svært at nå til dette sted. At få lavet bogen og pladen, at blive fri og sober igen og at bringe helbredelse og genoprettelse til det kaos og den smerte, som jeg ikke kun selv oplevede, men som alkoholen og afhængigheden kan bringe til dem, som du elsker. Det holder dem fanget i den plage, som det kan bringe i livet og med den ødelæggelse som følger, siger han til CCM Magazine.
Scott Stapp takker de mange trofaste fans, som opmuntrede ham på nogle af de sværeste tidspunkter i hans liv. Men også Gud:
– Jeg klarede den. Jeg overlevede. Det er et mirakel, og jeg er bare taknemmelig over for Gud, og hans nåde gør, at jeg er levende. Jeg er også virkelig, virkelig begejstret for den næste sæson i mit liv. Som kristen er jeg begejstret for, hvad Gud gør i mit liv, og hvad jeg vil blive velsignet til at få muligheden for i fremtiden, siger Scott Stapp.

Henrik