Fransk jødisk indvandring til Israel fordoblet

Stigende antisemitisme og økonomisk nedgang anføres som hovedgrundene til den store indvandring af franske jøder til Israel, en stigning på 49 procent i de første ni måneder af dette år sammenlignet med tallet fra sidste år.

Fra januar til september 2013 immigrerede 2185 franske jøder til Israel, sammenlignet med 1469 i samme tidsrum i 2012, oplyses det.

 

Gennemsnitligt har der været en stigning på 1 procent af jøder fra hele verden i henhold til “Loven  om Tilbagevenden”.

 

Mange af disse indvandrere er netop blevet studenter, som tidligere har besøgt Israel og nu har besluttet at slå sig ned i landet. De har familier forskellige steder i Israel og adskillige af dem tror, at nu vil deres forældre og søskende følge dem.

 

Hilary  Soria, fra et gymnasium  i Villiers-le-Bel nær Paris, siger, at en af hovedgrundene til hendes indvandring er, at hun har sine bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner i Israel, og at hun savner dem meget.

 

Mange af indvandrerne kommer fra 25 jødiske skoler og andre skoler fra hele Frankrig. En anden stor gruppe er pensionister.

Deres foretrukne destinationer i Israel er de store byer Tel Aviv, Jerusalem, Haifa, Ashdod, Netanya og Ra’anana, men ikke Negev, Galilæa eller Golan., fordi de “ikke ønsker at tage til periferien”.

 

Nogle af de største udfordringer, der møder de franske jøder i Israel, er de højere leveomkostninger, siger Arieh Kandel, der er Jewish Agencys udsending til Frankrig.

I Frankrig er der subsidier for mange ting, heriblandt boliger, og på det kulturelle område er USA meget nærmere Israel end Frankrig – franskmændene er mere formelle og optaget af etikette.

Dov Maimon, et fremtrædende medlem af ledelsen af  “The Jewish People Policy Institute”, siger:

– Omkring 17.000 franske jøder har meldt sig i Jewish Agency’s immigrationskontorer i år – sammenlignet med 7.000 i USA. Flertallet vil tage til London, New York, Los Angeles og Miami. Vores store udfordring er at kanalisere dem til Israel.

Ifølge Kandel vil den jødiske indvandring fra Frankrig nå op  på 3000 for hele 2013, en stigning på omkring 60 procent fra 2012.

 

Med 500.000 medlemmer er det jødiske samfund det største i Europa og det tredjestørste i verden.