Ny leder i Ny Generation

Organisationen Ny Generation har ansat Andrea Rasmussen fra Nørresundby som ny daglig leder.
Ansættelsen sker efter en periode, hvor arbejdet har kørt på lavt blus, men det vil den nye leder gerne vende op og ned på.
Det er nemlig ikke ideer, tanker og visioner der har manglet, men menneskelige ressourcer til at føre ideerne ud i livet, siger den nye leder.
Andrea Rasmussen er aktiv i Aalborg Menighedscenter og læser på en mindre diplom-lederuddannelse ved siden af jobbet som leder i Ny Generation. Hun har tidligere arbejdet på et soldaterhjem og som erhvervskonsulent. Desuden har hun været en del af YFC’s arbejde blandt sigøjnere i Rumænien.
– ole