’Toner på tværs’ i Christiansfeld

s4_toner på tværsTværkulturelt udvalg i Kolding Provsti og Tyrstrup Kirke indbyder til koncert og international buffet lørdag den 15. marts.
”Toner på tværs” er en kulturel event, hvor danskere og nydanskere kan mødes i et hyggeligt fællesskab. Vi fejrer vores mangfoldighed og fælles menneskelighed gennem kunst og kultur. Alle er velkomne til at være med og lære nye mennesker at kende, skriver arrangørerne.
Der er koncert i Tyrstrup kirke med sang, musik, dans, oplæsning af digte og fællessang med deltagelse fra flere end 20 forskellige nationaliteter, bl.a. Afghanistan, Filippinerne, Rumænien, Holland, Sudan, Brasilien og Danmark. Efter koncerten er der fællesspisning med mulighed for at smage mad fra mange lande i den store internationale buffet.
Deltagelse i koncert og buffet er gratis. Der bliver samlet ind til hjælpearbejde i Irak, hvor Tyrstrup Kirke støtter en menighed i Bagdad.
Bodil