Andagter direkte til mobilen

Baptisternes Spejderkorps har netop lanceret en helt ny service til sine medlemmer. For at styrke den åndelige dimension vil korpset fremover udsende en andagt via SMS én gang om ugen.
De nye SMS-andagter er tænkt som hjælp og inspiration til den ugentlige andagt på spejdermøder. Andagten kan enten bruges som den er eller som inspiration til forkyndelsen i patruljen eller kredsen.
For at modtage en ugentlig SMS-andagt skal man tilmelde sig servicen på spejderkorpsets hjemmeside.
– ole