Alt er muligt for den, som tror

Det første, vi læser i søndagens tekst, er, at Jesus og tre disciple kommer ned fra et bjerg, hvor de har haft en mægtig oplevelse, som de aldrig kom til at glemme. Guds herlighed kom ned fra himlen.

Nu kommer de så tilbage ned i dalen, og her ser de en stor flok mennesker. De tilbageværende ni disciple var i store vanskeligheder, ja, de diskuterede højlydt med nogle skriftlærde. Årsagen var, at de ikke kunne helbrede den månesyge dreng.
Jeg tror, at disciplene havde haft en god tid. Der var mange mennesker omkring dem, heriblandt en del syge, som blev helbredt. Måske var der også her urene ånder, som blev jaget ud.
Det store spørgsmål, som man nu diskuterede, var, hvorfor miraklerne lige pludselig stoppede? Jesus havde jo givet disciplene myndighed over sygdomme og dæmoner. (Matt. kap. 10)
Da disciplene tidligere var vendt begejstrede tibage pga. miraklerne i de byer, de var udsendt til, havde Jesus svaret dem:
”Glæd jer ikke over det, men glæd jer over, at jeres navne står skrevet i Livets bog.”
Jeg tror, at det havde de glemt – de blev igen begejstrede over alt det, som skete. Midt i glæden glemte disciplene, at det jo slet ikke havde noget med dem at gøre, men at det var Jesus, som skulle have æren, og ingen anden.
Tror vi først, at det er på grund af vores egne evner, at helbredelser sker, så stopper velsignelserne. Vi må huske altid at give Jesus æren, hver gang der er noget, som lykkes for os. Gør vi ikke det, så mister vi de gode oplevelser.
Lad os altid huske at forblive ydmyge overfor opgaven, vi står i, så det vil lykkes for os. Dette gælder såvel prædikanter som lovsangsledere og rådgivere, ja, det gælder for os alle.

Løb til Jesus

Da disciplene fik øje på Jesus, løb de hen til ham, for de vidste, at han kan løse alle problemer. Jesus pegede straks på problemet, for fokus var det forkerte sted, og troen manglede. Først da disciplene så på Jesus, vågnede deres tro op igen.
Hvis du har et stort og uoverskueligt problem, som truer med at ødelægge dit liv eller dit ægteskab, det kan også være sygdom, som ikke vil forsvinde, så gør som disciplene – de kom til Jesus. Gør som drengens far, han råbte, han troede, og han fik svar på sit råb, og det vil du også få.
Jesus kan helbrede dig på samme måde, som han helbredte den månesyge dreng. Læg nøje mærke til resten af teksten: Drengens far siger: ”Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os – hvis du kan”
”Hvis jeg kan?” svarer Je-sus. ”For den, som tror, er alting muligt.” Markus 9:22b-23

Vi ser faderens reaktion, han råber: ”Jeg tror, hjælp mig til at ikke at være vantro”. Faderen viser, at han har en tro. Den er lille og svag, men den er der.
Så det kommer an på, om jeg vil prøve på at tro. Jesus siger, at hvis vi har tro som et sennepskorn, så kan vi flytte et hvert vantro bjerg. Beretningen slutter med, at Jesus drev dæmonen ud af drengen, og han blev fuldstændig udfriet.

Faste er vigtig

Ud over bønnen omtalte Jesus også vigtigheden af faste (Markus 9:28).
Faste er at give afkald på noget for at komme tættere på Jesus. Man taler oftest om at lade være med at spise, men det kan også være andet.
Egentlig snyder vi os selv – og vores far i himlen – med alle disse tidsrøvere, vi hurtigt omgiver os med. Det kan være tiden ved tv, pc, herunder facebook, sport eller lignende. Alt dette er fint, men tager det vores tid fra den tid, vi burde tilbringe med Jesus, må vi faste (skære ned) fra noget af dette, så vi kan være mere sammen med Kristus. Så får vi sikkert en positiv overraskelse, ja for nogle ligefrem en ”bjergoplevelse”.

Så lad os alle endnu engang stå sammen og prøve at give noget mere af vores dyrebare tid til den allervigtigste i vores liv, Kongernes Konge og Herrernes Herre.

Mark. 9:14-29

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Alt er muligt for den som tror
14Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde. 15Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham. 16Så spurgte Jesus dem: »Hvad drejer diskussionen sig om?«
17»Mester,« råbte en mand i skaren, »jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd. 18Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.«
19»Åh, I vantro mennesker!« udbrød Jesus. »Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.«
20De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden. 21Jesus vendte sig mod drengens far: »Hvor længe har han haft det sådan?«
»Fra han var ganske lille,« lød svaret. 22»Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os – hvis du kan!«
23»Hvis jeg kan?« sagde Jesus. »For den, som tror, er alting muligt.«
24»Jeg tror!« råbte faderen. »Hjælp mig til ikke at være vantro!«
25Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: »Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!«
26Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: »Han er død!«
27Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene – og han blev stående. 28Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?« 29»Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,« svarede han.