Vatikanet forsvarer sig mod urimeligt FN-angreb

FN overtræder religionsfriheden, mener Austin Ruse, fra det katolske institut for familie- og menneskeretsanliggender.
FN overtræder religionsfriheden, mener Austin Ruse, fra det katolske institut for familie- og menneskeretsanliggender.

En FN-komité for børns rettigheder anklager den katolske kirke for tortur på grund af modstanden mod abort.

Abort-tilhængere i FN har for nylig i et angreb mod pro-life grupper anklaget den romersk-katolske kirke for tortur på grund af kirkens modstand mod abort.

– Vesten har i årevis prøvet at bruge FN til at gennemtvinge en liberal social dagsorden i de mere konservative nationer, siger Austin Ruse, som er præsident for ’Catholic Family and Human Rights Institute (C-FAM)’.

Pres fra FN

Mens Vatikanet i løbet af 90 dage arbejdede med en konvention om børns rettigehder og en konvention mod tortur, forsøgte grupper i FN at presse Vatikanet til at ændre holdning i abortspørgsmålet.
FNs børneretskomite bad i februar Vatikanet ændre sin lære om abort og homoseksualtiet, inklusive den katolske kirkes praksis med at ekskommunikere de kvinder, der får foretaget abort.
Den 5. maj beskyldte FNs tortur-komite Vatikanet for tortur dels i forbindelse med dets pro-life holdninger og dels på grund af behandlingen af sagerne om præsters misbrug af børn.
Komiteen mener, at kirken med sin modstand mod abort, især hvor der er tale om unge kvinder eller voldtægtsofre, udøver en form for psykisk tortur.

Religionsfrihed?

– Det er en overtrædelse af religionsfriheden, hævdede Ruse. Ærkebiskop Silvano Tomasi har sagt noget tilsvarende til FN.
– Abort er i sig selv en form for tortur, sagde Tomasi i en direkte anklage mod Storbritannien og Canada for deres praksis med sen-aborter.
European Centre for Law and Justice har sammen med andre pro-life aktivister oplyst, at 622 babier i Canada fra 2000-2011- og 66 i Storbritannien alene i 2005 – er døde efter først at have overlevet fejlslagne aborter.

Abort som rettighed

FN’s komiteer kan ikke udrette noget, og det er en sejr for pro-life bevægelserne, mener Austin Ruse. Ganske vist har FN’s klimachef opfordret religiøse grupper til at lære deres tilhængere at acceptere FN’s holdning til klimaændringer. FN har også brugt kampen mod hiv og aids til at true afrikanske lande til at opgive deres undervisning om afholdenhed, monogami og troskab.
Men når det gælder at gøre abort til en international menneskeret, er tilhængerne altid kommet til kort, fordi kun få lande støtter ideen.
– Vore modstandere har prøvet at indføre en international ret til abort gennem 20 år, og det er bare slået fejl for dem igen og igen, siger Ruse.