Det lysner for forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne i Cairo
Det synes at bære mod lysere tider for de palæstinensisk-israelske forhandlinger i Cairo.
Det formodes, at der er ved at blive opnået en langtids-aftale mellem de to parter med egyptisk mægling.
Blandt hovedpunkterne i aftalen menes at være, at Hamas skal modtage forfaldne lønudbetalinger, og at byggematerialer kan komme ind i Gaza-striben under nøje overvågning – men ikke nogen demilitarisering af Gaza som krævet af Israel.
Der blev endvidere opnået enighed om, at Israel gradvist vil udvide fiskeriområdet ud for Gazas kyst.
Der er også næsten komme en aftale om, at Israel vil fordoble antallet af lastbiler gennem Kerem Shalom-grænseovergangen til 600 lastbiler daglig.
Parterne menes ligeledes at være ved at nå til enighed om en øgning af de månedlige tilladelser til at komme ind i Gaza ved Erez overgangsstedet.
Også kriteriet for indrejse til Israel ventes at ville blive udvidet.
Parterne nåede imidlertid ikke frem til en forståelse om havne i Gaza. En kilde hos Hamas siger, at det vil være muligt at udskyde sagen om en havn og en lufthavn, hvis Israel går med til resten af dets krav.
Israel modsætter sig oprettelse af sådanne havne af frygt for, at de vil blive brugt af Hamas og andre grupper til at smugle våben.
En kilde, der “står den palæstinensiske delegation nær”, siger, at forhandlingerne har stået på siden kl. 13, og at de har været indgående og vanskelige, men at fællenævneren har været, at alle parter er interesseret i at opnå en aftale og ikke vende tilbage til en optrapning af volden.
Israels delegation vendte hjem i går for at orientere om forhandlingernes forløb, men menes at ville rejse tilbage til Cairo i dag for videre drøftelser.
Sikkerhedskabinettet skal have møde i dag for at høre om de aftaler, der hidtil er opnåede.
Nogle israelske ministre siger, at der kan bygges en havn, hvis Hamas går med til en demilitarisering, men dette har Hamas blankt afvist.
Det er imidlertid nu klart, at parterne ikke længere står stejlt over for hinanden, men at der er tilnærmelser