Kursus om at sige sandheden – i kærlighed

Nogen har problemer med at få det sagt – andre har svært ved at holde mund.


Også i familielivet og blandt venner er det nogen gange svært at tale sammen.
Derfor indbyder foreningen Teleios Danmark til et kristent -psykologisk kursus på fredag-lørdag-søndag d. 1.-3. oktober.
Det foregår i Apostolsk kirkes lokaler i Vejle, men Teleios er i øvrigt nærmest knyttet til Dansk Oases netværk.
På kurset underviser Peder Poulsen – kendt fra Udfordringens Familie-brevkasse, og Heidi Pedersen.
Det er yderst billigt at deltage i undervisningen. Kun 600 kr. for hele weekenden, forudsat man selv skaffer overnatning.
For at deltage skal man dog have gennemført det første kursus i Teleios-serien: „Størst er kærligheden“. Det første kursus handler om at formidle nåde til hinanden, mens dette kursus handler om ikke at fortie, men at sige sandheden – på en kærlig måde.
Hvis man har deltaget i ægteskabs-kurset „Æbler af Guld“ kan man dog også deltage i dette kursus.
Henri.