Norsk konkurrence skal få unge til at skrive nye lovsange

David André Østby er udviklingsredaktør i Korsets Seier og leder af lovsangslinjen på Filadelfia Bibelskole i Oslo.
David André Østby er udviklingsredaktør i Korsets Seier og leder af lovsangslinjen på Filadelfia Bibelskole i Oslo.

Vinderen får sin lovsang udgivet på en EP, skriver mediehuset Dagen, som sammen med bevægelsen Impuls vil hæve standarden og gøre nye lovsange tilgængelige for flere.
– Gennem EnNySang gør vi lovsang fra en ny generation tilgængelig for et bredere marked, og vi giver folk mulighed for at få testet egne sange ved hjælp af dygtige folk, siger Christer Skoge, administrerende direktør i Mediehuset Dagen til dagen.no.
Øvrige samarbejdspartnere til sangskriverkonkurrencen er TenOase, Get Focused, Skaperkraft, Acta Bibelskole, Filadelfia Bibelskole Oslo, Vennesla musikkgymnas og NLA Høgskolen.
For at deltage i konkurrencen skal man lægge en video af sit eget lovsangsværk på netsiden ensang.no. Herefter vil en jury på seks personer med erfaring inden for tekster og lovsang sørge for, at det bedste bidrag bliver udgivet.
– Det, jeg ser efter i en god lovsang, er et værk, som jeg har lyst til at høre og synge igen og igen. Det skal være en kombination af noget genkendeligt og noget nyskabende, siger lovsangs-ansvarlig i Filadelfia og leder for lovsangslinjen i Filadelfia Bibelskole, David André Østby til avisen Dagen.
Han sidder i juryen sammen med blandt andre lovsangsleder i Impuls og IMI kirken i Stavanger, Thomas Wilhelmsen og musikproducent Tore Kulleseid, som har bidraget på udgivelser af blandt andet Kari Jobe, Michael W. Smith og Jesus Culture.
Foruden juryens favorit skal der gives en Folkets Pris til en af konkurencens deltagere. Når alle bidragene er klar, åbnes der for, at alle kan være med og stemme på ’folkets favorit’.
Det indsendte værk, som får flest stemmer, vinder Folkets pris og promoveres også efterfølgende af EnNySang, skriver KPK.
Bodil