FrikirkeNet stiftes på lederkonference
En række frikirker kommer formelt under samme paraply ved lederkonference i novemberKOLDING – Samarbejdet mellem en lang række danske frikirker bliver formelt, når paraplyorganisationen FrikirkeNet bliver stiftet på en præste- og lederkonference i Kolding den 4.-6. november.
Det vil ske med deltagelse af over 300 præster og ledere fra forskellige frikirker, der ventes at deltage i konferencen i Apostolsk Kirke i Kolding.
Her vil ledelsen af FrikirkeNet også præsentere det første konkrete initiativ i samarbejdet, en mediestrategi med fælles pressetjeneste.
To internationalt anerkendte kirkeledere vil deltage og være med til at inspirere den danske proces. David Cartledge, der er medstifter af Australian Christian Churches, og lederen gennem en årrække af Evangelisk Alliance i England Clive Calver har begge oplevet, at netværksamarbejde mellem kirker førte til vækst.
Undervejs i konferencen kan præster og kirkeledere deltage i forskellige workshops og få en forsmag på nogle af de ting, der arbejdes med i FrikirkeNet. Blandt emnerne er menighedsplantning, medietræning, etnisk arbejde og den sociale dimension.
– ole