Hvad var skabelsens formål?

Alle er vi skabt til at bære frugt – men vi har hver vores livsopgave.

Fra Guds side er alt levende blevet frembragt for at opfylde skabelsens formål: At bære frugt efter sit særpræg og kendetegn. Ligesom æbletræet blev skabt for at bære æbler, blev figentræet skabt for at bære figner.

Eftersom figentræet er et sindbillede på Israel, taler lignelsen om det ufrugtbare figentræ med profetisk alvor om et folk, der ikke opfyldte sin livsopgave. Israels grufulde lidelser under to tusinde års eksil taler sit eget sprog om, at der måtte graves omkring Guds udvalgte folk, for at det omsider, i Riget for Israel (det kommende Tusindårsrige), kan bære frugt efter sin kaldelse.

Ingen kopiudgaver

Naturligvis retter lignelsen sig også udad, i et individuelt perspektiv, hvor enhver, hvis liv er plantet og rodfæstet i Kristus, må forstå sin livsopgave i lys af Guds skabelse: at bære frugt efter sin skabelse. Alle er skabt til at bære frugt, men ingen er skabt til at kopiere andres liv og frugter. Den skabende Gud gentager ikke sig selv, men skaber enhver af os til at opfylde vor livsopgave efter vort individuelle og personlige særpræg.
Det særlige ved figentræet er, at både blade og frugt spirer samtidigt. Synet af det bladfyldte træ kan derfor bedrage. Dette er formentlig baggrunden for Jesu forbandelse af det omtalte figentræ i Markus 11, hvis frodige løvværk kunne varsle frugt, men da det ikke var tilfældet, forbandede han træet med en stærk reference til det ufrugtbare Israel.
Hvad lignelsen om det ufrugtbare figentræ skal lære os, er at forstå med hvilken fuldkommen individualisme, Gud har skabt os, og hvor katastrofalt det vil være at forfejle vor skabelses særpræg og livsopgave.

Gode gerninger er lagt til rette

Efter at Paulus har omtalt Guds udvælgelse i Kristus: At fremstille os som hellige og uden fejl for Guds ansigt, og at Gud i sin gode vilje har forudbestemt os til lov og pris for sin nådes herlighed, (Efeserne 1:1-7), fortsætter han med at sætte ord på Guds personlige og individuelle formål med vor skabelse: At vi som Guds værk i Kristus Jesus er skabt ”til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette, for at vi skal vandre i dem.” (Efeserne 2:10)
Med gode gerninger tænker Paulus ikke énsidigt på moralsk gode gerninger, men i højere grad på gerninger, der passer til vor skabelse. Gerninger, der er i harmoni med, hvad vi ”er gode til”, og hvad vi finder naturligt i henhold til, hvad Gud har skabt os til. Ikke alle er gode til det samme, men alle er gode til noget – nærmere bestemt til de gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette, for at vi skal vandre i dem.

Lønnen ved Kristi domstol

I lignelserne om det betroede pund giver Jesus os et kort indblik i de troendes belønning ved Kristi domstol, hvor lønnen udmøntes i en individuel position i den kommende herlighed. Desværre finder vi også den mand til stede dér, som havde fået et enkelt pund til rådighed, og som i en mismodig selvopfattelse havde begravet pundet i jorden. Eftersom Jesus havde betalt prisen for hans synd med sit blod, tabte han ikke sin frelse, men han blev sat uden for Rigets herlighed i tusind år.
Opgaven ville ikke have været vanskeligere for ham end for andre, for Gud havde ikke skabt ham til at kopiere andres liv og frugter, men blot til at vandre i de gerninger, som han med sikkerhed ville lykkes i, fordi Gud havde skabt ham til dem.

Suppesucces

I min tid som præst i Svendborg var menigheden en tid samlet om de omtalte ord i Efeserbrevet. Efterfølgende kom en kvinde op til mig og sagde, at hun på ingen måde følte, at hun vandrede i de forudlagte gerninger. Jeg stillede hende et enkelt spørgsmål om, hvad hun ”var god til”, hvorpå hun efter længere betænkningstid svarede: ”Jeg tror nok, jeg er god til at koge suppe.”
Fordi hun satte handling bag sine ord, blev det begyndelsen på en historie om en kvinde, der samlede boligblokkenes indvandrere til et ugentligt suppemåltid, som udviklede sig til en succeshistorie om et pund, der blev til flere.
Denne kvinde er typen på dem, der til deres egen overraskelse vil blive rigeligt belønnet ved Kristi domstol. Ikke fordi de har udført mere end andre, men fordi de opfyldte deres skabelses formål.

Sæt alt ind på…

Paulus satte hele sit liv ind på at opfylde den tjeneste, som Gud havde betroet ham.
I sin afsluttende tale til de ældste i Efesus vidner han om de lænker og trængsler, der vil møde ham i by efter by. ”Men” tilføjer han, ”jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren….” (Apostlenes Gerninger 20:23-24)
Med ord som disse bør enhver efterfølger af Jesus stræbe efter at fuldføre den livsopgave, Gud skabte os til. Ikke til, hvad Gud skabte de andre til, men til hvad han skabte os personligt til – til gode gerninger, som han allerede har lagt til rette – til gerninger, han lader os lykkes i.

Søndagens tekst: Luk. 13:1-9

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Tag afstand fra det onde
1Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet. 2Da sagde Jesus: »Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? 3Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. 4Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem? 5Nej, jeg siger jer: Jeres skæbne bliver lige så tragisk som deres, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og søger Gud.«

De jødiske lederes mangel på åndelig frugt
6Jesus fortalte derefter følgende historie: »En mand havde en vinmark, hvor der også stod et figentræ. Han kom fra tid til anden for at se, om der var frugt på træet, men hver gang blev han skuffet. 7Til sidst sagde han til sin gartner: ‘Det er nu tredje år, jeg forgæves har kigget efter frugt på det træ. Tag og fæld det! Hvorfor skal det stå og tage kraften fra jorden, når det ingen frugt giver?’ 8Men gartneren svarede: ‘Åh, herre, lad det stå året ud, så vil jeg grave omkring det og give det ekstra gødning. 9Hvis træet derefter bærer frugt, er det fint. Hvis ikke, er du i din gode ret til at hugge det om.’«