Database med dræbte jøder
Seks millioner jøder blev dræbt i den industrielle udryddelse af jøder under Anden Verdenskrig. Nu har holocaustmuseet Yad Vashem åbnet en database med navnene på omkring tre millioner ofre for nazitysklands henrettelsesmetoder. Databasen er lagt ud på internettet, og man kan søge efter et navn på for eksempel en nabo, som forsvandt under nazisternes jødeforfølgelser i Europa.
En talsmand for Yad Vashem siger, at de aldrig vil blive i stand til at samle alle seks millioner navne, for flere hundrede tusinde jøder blev udryddet, uden at det blev registreret nogen steder. Men museet håber, at de med tiden kan få opsporet omkring fem millioner navne.
I omegnen af 400.000 internetsurfere fra hele verden besøgte den nye database det første døgn efter, den var blevet lagt på nettet. Det er 10 gange så mange besøgende, som Yad Vashem normalt har i løbet af en hel måned. 40 procent af surferne var fra Israel, 33 procent var fra Nordamerika og de restende 27 procent var fra resten af verden.
Internetadressen er www.yadvashem.org
– Nsorberg