Koret ’Evangeliets Gyldne Sange’ udgiver sin tredje CD
’Min Jesus lever’ er titlen på en ny CD fra det nu 13-årige fælleskirkelige kor EGS i Brønderslev.
Koret, som består af 25 mennesker i den modne alder, ledes af Bent Andersen fra Brønderslev. Repertoiret er gamle evangeliske vækkelsessange, som har været sunget i kirker og missionshuse i hele Norden. Sangen akkompagneres af bl.a. klaver, sax, violin, guitar og banjo. Koret har tidligere udgivet 2 CD’er og en DVD.