Lovsangsfest i Silkeborg Centrum

Det er tredje gang, Silkeborg holder den fælleskirkelige lovsangsfest.
Det er tredje gang, Silkeborg holder den fælleskirkelige lovsangsfest.

’Silkeborg Worship’ holdes den 27. marts i ’Lunden’ i Silkeborgs centrum.

Den fælleskirkelige lovsangsfest Silkeborg Worship foregår i “Lunden” i Silkeborg centrum den 27. marts. Den første lovsangsfest i Silkeborg fandt sted i 2012, og byen har tradition for kirkeligt samarbejde. Indbyderne er Søhøjlandets kirke, (Evangelisk-luthersk frimenighed), Kirken ved søerne (Luthersk Mission), Silkeborg Oasekirke, Borgerkirken (Evangelisk-luthersk frikirke i Silkeborg) og Indre Mission i Silkeborg. Projektet støttes også af andre kirker. Lovsangsbandet består af 9 erfarne musikere fra lokale kirker. Søhøjlandets Kirkes præst Jòn Poulsen holder en kort tale, og der vil være åbent cafémiljø hele aftenen, oplyser lovsangsleder Jan Rostved.