Teolkursus i Århus

ÅRHUS – Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut (DBI) holder den 11. – 14. januar det årlige Teolkursus på Menighedsfakultetet i Århus.

Donald Carson

Kurset henvender sig særligt til teologer, præster og teologistuderende, men enhver interesseret er velkommen, forsikrer arrangørerne.
Årets tema er „Moses, Paulus og nutidens pastorer“, og til at forelæse om det emne har man inviteret Donald Carson, der er forskningsprofessor i Ny Testamente ved Trinity Evangelical Divinity School ved Chicago. Han vil holde i alt seks forelæsninger om væsentlige sider af Paulus’ centrale teologi.
Norske Anfin Skaaheim, der er generalsekretær i Normisjon, holder tre dobbelttimer ud fra Andet Timoteusbrev. Og endelig vil DBI-rektor og kommende generalsekretær i Luthersk Missionsforening Jens Ole Christensen holde tre bibeltimer om Moses.
– ole