Blev professor i kirkehistorie på sin 60 års fødselsdag
Kurt E. Larsen kunne den 15. april tiltræde i et nyoprettet professorat i kirkehistorie på Menighedsfakultetet (MF). Samme dag fejrede man hans 60 års fødselsdag med en reception.
En nordisk bedømmelseskomité har på basis af Kurt E. Larsens doktorafhandling, øvrige litterære produktion, undervisningserfaring og indsigt i global kirkehistorie vurderet, at han har professor-kompetencer i faget kirkehistorie. Kurt bliver dermed den fjerde nuværende professor på MF.
Kurt E. Larsen tiltrådte professoratet på sin 60 års fødselsdag, som blev fejret med en offentlig reception på MF den 15. april.
Fem dage tidligere, den 10. april, holdt MF velkomstreception for sin nye fakultetsleder, Thomas Bjerg Mikkelsen.