Ny Familiebrevkasse

Familiebrevkassen vil fremover blive betjent af medarbejdere i Farmen Familierådgivning. Her vil vi forsøge at besvare spørgsmål fra jer læsere i den udstrækning, det er os muligt. Svar i en sådan brevkasse vil aldrig være fyldestgørende. Dette indebærer, at det kun er muligt med korte og dermed til tider ret overordnede udtalelser, hvilket vil medføre, at der ikke er mulighed for at drøfte alle nuancer i situationen.
Der er vigtigt for os her at understrege, at enhver situation skal ses i hele dens sammenhæng for at give den nødvendige forståelse. Og dette vil naturligvis ikke være muligt i brevkasseform. Det betyder med andre ord, at vi vil besvare jeres spørgsmål kort og konkret, men vil her gøre jer opmærksom på, at det altid vil være en god idé, at I sammen i familien forsøger at afdække sammenhængen. I er de nærmeste til at kende jeres hverdag, familiesituation og eventuelle forandringer i jeres liv. Så melder der sig spørgsmål i retning af, hvorfor f.eks. et lille barn, som altid tidligere uden problemer har sovet i sin egen seng, pludselig ikke kan det mere… så følg gerne konkrete anvisninger på, hvordan situationen tackles, men drøft derudover altid jer voksne imellem, om der er noget i barnets liv, der kan være årsag til denne pludselige forandring. Det kan f.eks. være noget i barnets hverdag i eller udenfor familien, der har forandret sig, og som barnet reagerer på. Et af de typiske svar i denne sammenhæng er, at barnet er ved at få tænder – men overvej, om der eventuelt kan være andre årsager. Det kan f.eks. være i forhold til barnets institution – måske er det en anden voksen end vanligt, der tager sig af barnet – måske en der en forandring i børnegruppen på stuen – måske er der kommet nye børn i dagplejen – måske er I som forældre mere presset arbejdsmæssigt end vanligt…   og meget andet. Også et lille barn er påvirkelig af selv små forandringer og  mellemmenneskelige relationer og stemninger osv.
Brevkassen vil sætte fokus på relevante emner og temaer i forhold til familielivet med alt, hvad det indebærer. I Familiemagasinet, som vil udkomme to gange årligt, og som supplerer Familiebrevkassen, vil vi prøve at behandle nogle af spørgsmålene mere tematisk og i dybden. Vi modtager gerne forslag til relevante emner, der har betydning for det at være familie i vores samfund i dag.
Ann-Mari Nolsøe

Hør her, Dorthe. Jeg føler mig træt, usikker og får ikke lavet så meget, som jeg gerne vil. Hvordan hjælper jeg mig selv ud af denne nedtrykte, nærmest depressive tilstand?

Dette spørgsmål fik jeg for nylig stillet af en pige, lad mig kalde hende Kia. Rigtig mange kvinder (og mænd) oplever i dag at være triste, nede, føle sig mindre værd, udbrændte. At være depressiv er ofte forbundet med, at man ikke overkommer så meget som de fleste. Det er svært at komme op om morgenen. Man føler ikke nogen større glæde, men heller ikke nogen større vrede, nærmere sådan lidt ligegyldighed. Man kan være meget usikker i forhold til det at skulle tage beslutninger. Efterhånden kan tilstanden udvikle sig til, at man ikke kan beslutte selv de mest simple ting i hverdagen såsom at skulle tage et bad eller børste tænder.
Depression er en meget flydende betegnelse. Man kan være „lettere ramt“ eller være mere moderat ramt og behøve medicin. Desværre ligner depression og dovenskab hinanden, hvilket gør det svært – også for ens nærmeste. Her følger nogle af de ting, som jeg snakkede med Kia om:

Sammenligning: Vi har ofte tendens til at sammenligne os. De andre er bedre, smukkere, overkommer mere, laver mad i kirken, inviterer gæster, passer arbejde og familie mv.. Det er ikke godt for os at spejle os alt for meget i andres liv. En gang imellem kan det være en fordel at blive inspireret og opmuntret gennem andre, men ofte kan det også føre til, at vi føler os stressede og mindre dygtige. Måske bliver vi misundelige over andres fremgang, hvilket ikke er særlig bibelsk. Gud ønsker, vi skal se på Ham og spejle os i Hans væsen for dernæst at falde til ro og finde fred og kun sammenligne os med os selv. Vi er Hans øjesten uanset hvor meget vi magter, og om vi er oppe eller nede på livets vandring.

Utålmodighed: At være deprimeret kan tage tid, også lang tid. Sygdom må ikke tage tid og slet ikke i år 2005. Vi fylder os med medicin, så snart en hovedpine melder sig. Er det feber, er det et stort problem. Der er ikke afsat tid i kalenderen til at ligge i sengen og endnu mindre, når vi bliver bremset af psykisk sygdom. Vi bliver presset af tidens norm og andres forventninger. Det virker nærmest som om, at jo mere andre forsøger at bringe en depressiv person i bedring, eks. ved gode råd, jo værre bliver hans/hendes tilstand. Egne forventninger og ambitioner må måske også sættes lidt ned. Jeg ved, det er lettere sagt end gjort, men med en depression inden for døren må vi væbne os med megen tålmodighed.

Venskaber/sociale relationer: Kia fortalte mig, at når hun var deprimeret, havde hun ofte tendens til at isolere sig. Hendes omgivelser kunne også godt finde på at trække sig lidt tilbage, fordi det var svært at håndtere, at hun var i en tilstand af ligegyldighed og tristhed. Hun kunne godt mærke på sig selv, at det ikke desto mindre er meget vigtigt for hende at bevare blot én relation, gerne flere. Vi er skabt til at leve med andre mennesker, og vi egner os derfor meget dårligt til at være alene, og det kan være givende og helende blot at sidde i selskab med en ven, også selvom der ikke er megen snak. Han eller hun vil være nær, som Jesus vil. Han er altid nær, men har også sendt gode venner og familiemedlemmer til at være fysisk til stede.
DBL