Det handler om discipelskab

Af Beate Rasmussen Evangeliekirken, Frederiksberg
Af Beate Rasmussen
Evangeliekirken, Frederiksberg

Uden for en landsby – uden for byens liv og røre – uden for samhørigheden, er området, hvor de udstødte, de ikke ønskede, de mærkede opholder sig.

Vi møder 10 mennesker, som før har været en del af samfundet, men som har fået konstateret spedalskhed, en alvorlig, smitsom sygdom, der angriber hud og nervesystem; en sygdom, der nedbryder et menneske fysisk, og som derfor har forfærdelige psykiske og sociale konsekvenser.
I vores del af verden er spedalskhed ikke et problem, men vi har så mange andre smertelige årsager til sygdom, brudte familier og brudte relationer. Derfor er beretningen aktuel!

Rygtet om at Jesus er en profet, der har magt til at helbrede, er løbet foran ham, og da de 10 syge forstår, at her er det mulige svar på deres altoverskyggende problem, råber de som druknende, der øjner en chance for at blive reddet op af vandet. En vigtig pointe: Jesus hører nødråb. ”Kanalen” er altid åben; kontakt er altid mulig, og fra Jesu side: Altid ønsket!
De syge har en tro på, at Jesus kan ændre deres tilstand. Jesus svarer igen med en udfordring til deres tro: De modtager ikke momentan helbredelse, men da de – på Jesu opfordring – lader præsterne bedømme deres helbredstilstand, erklæres de for raske!
De havde ret i deres antagelse: Jesus var profeten, og han kunne og ville helbrede – og de får præcis, hvad de har bedt om: Vær så god: Lægedom og fuld genoprettelse til det sociale liv – uden omkostninger. Der er tale om en hurtig behovstilfredsstillelse.

Det slutter ikke med helbredelse

Men – historien slutter ikke her. For én ud af de ti bliver begivenheden meget mere end fysisk, psykisk og social genoprettelse. Der er noget inden i ham, der bobler: Han er taknemmelig og meget glad! Han er helt sikker på, at kilden til denne fantastiske helbredelse virkelig er Jesus!
Manden er blevet berørt – i ordets bedste og dybeste betydning. Det er det, der sker i nærkontakt med Jesus: Vi bliver berørte, og efter den berøring bliver vi aldrig de samme igen. Som et synligt bevis på berøringens betydning vender manden om. Han ”omvender” sig, og går tilbage til Jesus.
Før havde han været på afstand, men får nu et personligt møde med Jesus. Det bliver så godt, det her! Manden med det taknemmelige hjerte får mere end lægedom for sin krop. Ved at vende tilbage for at give Gud æren får han det ypperste: Han erfarer Jesu kærlighed, i og med at han modtager Jesu frelse og retfærdiggørelse.

Hvad er det egentlig, Jesus gør?
Hvad udtrykker hans handling? ”Kom ind i relation til mig”. Han inviterer manden til at få mere end det, den umiddelbare anmodning – lægedom, handler om. Jesus giver altid mere! Der er altid mere at hente hos Jesus, uanset hvilken situation vi står i. Jesus er ingen automat, hvor vi trækker et produkt. Jesus er relation. Jesus knytter disciple til sig. Han udlever sig selv gennem sine disciple.

Dynamikken i discipelskab er efterfølgelse.
Dynamikken i discipelskab er efterfølgelse.
Discipelskab i praksis

I mødet med Jesus starter et nyt kapitel i mandens liv. Intet er som før. Vi får ikke mulighed for at følge mandens videre færd, men han bliver et eksempel på et åndeligt discipelskabs-princip: Han modtager, handler på Jesu berøring, opsøger kilden – Jesus selv – til lægedom og en ny begyndelse, og indtager sin fremtid med et bragende vidnesbyrd:
”Jeg har mødt Jesus, han har ændret mit liv.”
Her har vi dynamikken i discipelskab – efterfølgelse: At erfare en berøring af Jesus, at tage imod med taknemmelighed, og at opsøge ham for at give ham æren for hans indgriben; at indgå i en varig relation til Jesus.

Gud længes efter at få lov til at berøre vore liv og skabe nyt, og når vi svarer igen, som manden her, med taknemmelighed i vort indre, rører vi ved en kilde til ubegrænset velsignelse. Da manden vender om, giver Gud ham alt. Sådan er Gud til stadighed tilgængelig!

Søndagens tekst: Luk. 17:11-19

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Ti bliver helbredt, én bliver frelst
11På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13og råbte: »Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!«
14Han så på dem og sagde: »Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.«
Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.
15En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17Jesus spurgte: »Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?«
19Så sagde Jesus til ham: »Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.«