Jeg er bekymret for alt det onde i verden

Kære Brevkasseredaktør Orla Lindskov.
Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg i stigende grad fyldes med frygt og uro, når jeg læser dagens avis, og når jeg ser nyheder på tv.
Jeg bliver så let urolig over alt, hvad der sker i verden. Endda også over hvad der sker her i Danmark. Sådan har det ikke været med mig før.
Jeg er en mand på 84. Jeg har været meget robust og har ikke ladet mig gå på af den slags tanker før. Måske hænger det sammen med, at min ”gammelmands”-sukkersyge har udviklet sig rigtig alvorligt.
Min hustru er sund og rask, og jeg frygter for, hvordan det skal gå hende, hvis jeg pludselig ikke er her mere. Vil hun kunne klare den situation?
Min hustru og jeg har det godt med hjemmehjælp og lægehjælp. Vi mangler heller ikke noget rent materielt. Men alligevel er jeg meget berørt af daglig frygt og uro. Vi er et kristent ægtepar. Men jeg mangler hvile og fred. Det vil jeg så gerne finde.
Sandt at sige bliver jeg deprimeret ved at tænke på mit helbred. Jeg sover ikke godt, og min fordøjelse er dårlig.
Vi beder sammen hver dag. Men det er, som om Gud ikke svarer på vores bønner. Han giver mig ikke nogen løsning på det, jeg er bekymret for: Mit helbred og det, der sker i Danmark, ja, i hele verden.
Jeg føler, at jeg som kristen må gøre noget. Ikke kun lade stå til.

Men det forekommer mig helt umuligt at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke finde ud af, hvad Gud forventer, at jeg skal gøre.
Desuden siger min hustru, at jeg ikke skal bekymre mig om alle disse ting. Hun har ret, for jeg kan mærke, at når jeg frygter og er bekymret, får jeg det dårligere både fysisk og psykisk.
Jeg føler alligevel, at jeg ikke bare kan lade stå til. Jeg må gøre noget. Hele verden udvikler sig værre og værre. Jeg synes, at Gud er langsom til at svare på vores bønner. Jeg føler mig så forladt.
Alligevel vil jeg gerne bede dig om at gå i forbøn for mig; både for mit helbred og for min frygt og bekymring. Jeg vil så gerne finde hvile.
Du må også gerne sende mig en salvedug, da det ser ud til, at forbøn og salveduge har hjulpet mange.
Jeg vil også gerne sige en tak til Udfordringen, selvom det er min hustru, der holder den.
Venlig hilsen
Den Bekymrede

Svar:

Det er svært lige nu, fordi forløsningen nærmer sig

Kære Bekymrede
Jeg beder for dig, og jeg har sendt dig en salvedug, som er salvet og bedt over, for at du må finde hvile og fred. Jeg er også gået i forbøn specielt for din forværrede legemlige situation.
Men nu med hensyn til din frygt, dine bekymringer og din indre uro:
Nyheder om uro, politisk, såvel som økonomisk, ja, også om naturkatastrofer og krige, ja, det hører vi jo om næsten dagligt.
Også politisk og økonomisk uro i Danmark skånes vi ikke for at høre om. Så man må sige, at vi mennesker let kan blive urolige og fyldt med bekymringer og frygt for alt muligt.
Særlig udsat for angreb af bekymringer og frygt er man nok også, når man som du oplever sig ramt af en sygdom, som bliver værre.
Men jeg tror faktisk, at alle mennesker ligesom du søger hvile og indre fred. Altså den sande hvile og fred. Men den hvile og fred finder vi ikke i den materielle verden. Den materielle verden er fyldt med uro.
Hvor finder vi så den sande hvile og fred?
At leve i et velfærds-samfund betyder jo ikke automatisk, at man har hvile og indre fred. Heller ikke selvom man rent materielt har det godt, som I har det, med både hjemmehjælp og lægehjælp.
Jeg tror ikke, vi mennesker kan finde hvile og indre fred, før vi kommer ind i Guds hvile og fred. Til det behøver vi hjælp fra Helligånden. Helligånden kaldes nemlig også fredens, glædens og kærlighedens Ånd. Og husk: Vi har alle mulighed for at påkalde Helligånden i Jesu Kristi navn.
Du skriver:
Jeg synes, at Gud er langsom til at svare på vores bønner. Jeg føler mig så forladt.
Ja, sådan kan vi til tider opleve det, når vi beder. Selv Jesus på Golgatas kors oplevede en følelse af guds-forladthed.
Paulus, som bad om, at hans torn i kødet måtte blive taget fra ham, fik ikke tornen fjernet. I hvert fald ikke på det tidspunkt, han ønskede. Men Gud svarede med ordene: ”Min nåde er dig nok.”
Det var ikke Guds time for opfyldelse af bønnen, som Paulus bad.
Sådan kan det også være for dig og mig. Vi må ofte afvente bønnesvar. For det kommer i Guds time.
Men vi skal så også huske, at selv om vi ikke altid får det, vi beder om, så hører Gud altid vores bøn, og han svarer på sin måde, som altid er til det bedste for os.
At vi ikke får det, vi beder om, kan også være et svar. Det kan vi ofte have vanskeligt ved at forstå.
Kære ven, jeg beder dig om at lade være med at bryde dit hoved med alle verdens problemer. Jeg ved, at vi alle, når vi hører og ser, hvad der sker omkring os og ude i verden, kan føle os magtesløse.
Da skal vi tænke på Jesu profetier om, at jorden vil blive et vanskeligere og vanskeligere sted at opholde sig for os mennesker, jo nærmere vi kommer til alle tings afslutning. Men da siger Jesus, at vi skal løfte vores hoveder og glæde os, for vores forløsning nærmer sig.
Du skal ikke desperat søge efter at udrette et eller andet. Det, der nemlig er umuligt for os mennesker at ændre, det skal vi overgive til Gud.
Vi skal gøre det, der er muligt for os, og det er: Vi skal bede om at mennesker må møde Jesus til frelse både her i landet såvel som ude i den store verden.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelser:

Kære Orla Lindskov
Mange tak for et dejligt møde i Frelsens Hærs lokaler i Valby.
Det hjalp virkeligt, da du bad for min søvn, som jeg har døjet med i lange tider.
Jeg vil nu så gerne bede om at få en salvedug tilsendt for at fastholde helbredelsen.
Gid flere med søvnproblemer kendte til hjælpen, de kan få fra Jesus.
Mange tak og de bedste hilsener fra N.