Syv døgn i Jerusalem

Jesus vidste, hvad der ventede ham af lidelse og død i Jerusalem. Han fortalte på forhånd disciplene om sin opstandelse. Men de forstod det først meget senere.

Jesus kom til verden med det formål at blive hele verdens påskelam ved at dø for os og senere genopstå. Han fortalte det mange gange til sine disciple. Men de forstod det først efter påskedag.

I Lukasevangeliet understreger Jesus gang på gang, at han skal lide og dø. Allerede i kapitel 5:35 begynder han at tale om det. (Det sker også i 9:22, 43; 12:50; 13:32; 17:22ff og i 18:31-34). Jesus taler om, at han skal mishandles, spottes, piskes og henrettes. Han talte om, at han skulle opstå fra de døde. Men disciplene forstod det ikke – og havde heller ikke lyst til at forstå det.
Så hellere fejre fest for Messias, som det tilsyneladende skete med indtoget i Jerusalem.

Palmesøndag og Tempelrensningen

Indtoget i Jerusalem var en stor folkefest. Jesus blev fejret med palmegrene og hyldest-råb som den, folk troede ville redde dem fra den romerske besættelsesmagt. Men Jesus græd over Jerusalem, som ikke ville tage imod ham – og som en dag skulle jævnes med jorden.
Herefter kommer tempelrensningen, som kom til at skabe store problemer for Jesus.
– Jesus blev vred over det, han så i templet. Han jog kræmmerne ud og væltede deres boder. Guds hus skulle være et bedehus for alle folk. Ikke et sted, hvor kræmmerne hindrede de fattige i at møde Herren, hvis de ikke havde råd til offerdyr.
De religiøse ledere blev vrede på Jesus. Han anfægtede deres egen position og autoritet. De tog derfor imod disciplen Judas’ tilbud om at forråde Jesus.

Fodvaskningen og Nadveren

Jesus vaskede disciplenes fødder, før de spiste påskemåltidet. Det var normalt en slaves arbejde, og disciplen Simon Peter protesterede, fortæller evangelisten Johannes.
Da Jesus bad bordbøn, sagde han om brødet: ”Dette er mit legeme, som gives for jer.” Og han sagde om vinen: ”Det er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.”
Jesus vidste, at Judas ville forråde ham. Han vidste også, at en anden discipel ville fornægte ham. ”Før hanen galer, har du fornægtet mig tre gange,” sagde Jesus til Simon Peter.

Jesus beder i Getsemane

Nu gik Jesus og disciplene ud til haven Getsemane, hvor han bad i dødsangst og hans sved blev som bloddråber. ”Far, hvis det er muligt, så lad denne kalk gå mig forbi”, bad han. Disciplene faldt i søvn. De kunne ikke klare at holde sig vågne og bede sammen med ham.
Men Jesus valgte at gøre sin Fars vilje ved at gå gennem lidelse og død i vores sted.

Forrådt og forhørt

Så kom soldaterne, og Judas kyssede Jesus som tegn på, at det var ham, der skulle arresteres. Så blev Jesus ført til ypperstepræstens hus.
– Disciplene Peter og Johannes fulgte med. Det var her, at Peter fornægtede Jesus. Soldaterne hånede ham og spyttede på ham. Ved daggry blev han ført for det jødiske råd, som ville vide, om han var Guds Søn og Messias. Da Jesus bekræftede det, blev de jødiske ledere rasende og førte ham til den romerske statholder Pilatus.
– Men her var anklagen blevet en anden: Nu handlede forbrydelsen pludselig om, at Jesus skulle have prøvet at hindre folk i at betale skat til kejseren i Rom og at han skulle være en konge. Da Pilatus spurgte Jesus om det, svarede han: ”Du siger det selv.” Men Pilatus forstod, at Jesus var uskyldig, og det sagde han til ypperstepræsterne.
Nu begyndte de jødiske ledere så at sige, at Jesus ophidsede folket, og at han var begyndt i Galilæa.
Den oplysning fik Pilatus til at sende Jesus til den romervenlige fyrste Herodes fra Galilæa, som netop var på besøg i Jerusalem.

Fra Herodes til Pilatus

Jesus svarede ikke på Herodes’ spørgsmål. Til sidst hånede Herodes Jesus sammen med sine soldater og sendte ham så tilbage til Pilatus.
Statholderen ville frigive ham, fordi han fandt ham uskyldig. Men det ville de jødiske ledere ikke være med til. De ønskede ikke, at Jesus fik amnesti i anledning af den jødiske påske. I stedet fik de folkemængden til at kræve en morder frigivet.
Jesus blev pisket og hånet af soldaterne. De gav ham en krone af torne på hovedet og smed en purpur-kappe over ham og gav ham en stav i hånden, mens de faldt på knæ for ham og lod som om de hyldede ham. De slog ham i ansigtet, spyttede på ham og slog ham i hovedet med kæppen.
Pilatus så Jesus med tornekronen og kappen. De jødiske ledere skreg: ”Korsfæst ham, korsfæst ham.” Pilatus erklærede igen, at han ikke fandt Jesus skyldig. Alligevel bøjede han sig og dømte Jesus til at blive korsfæstet, hvorefter han vaskede sine hænder for at erklære sig uskyldig i det, han erkendte var et justitsmord.

Korsfæstet

Jesus blev korsfæstet sammen med to forbrydere.
Man ved ikke helt, hvad folk dør af, når de bliver korsfæstet. Nogle mener, at det er kvælning, andre nævner væskemangel eller blodtab. Under alle omstændigheder tager det flere timer og måske dage at dø på et kors.
Men Jesus døde forholdsvis hurtigt. Han var udmattet af blodtab efter den frygtelige piskning. Alligevel var han i stand til at bede for sine fjender, mens han hang på korset. Han bad: ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”.

Lagt i graven

Jesu mor og nogle andre af hans nærmeste fra Galilæa stod i nærheden. Da soldaterne efter seks timers forløb ville afslutte henrettelsen, knuste de ofrenes ben. Dermed kan den, som er korsfæstet, ikke længere stemme fra med fødderne for at trække vejret. Men soldaterne knuste ikke Jesu ben, fordi de kunne se, at han allerede var død. Det blev også bekræftet, da en af dem stak ham i siden og der flød blod og vand ud.
En rig mand fra Rådet bad Pilatus om at få Jesu legeme for at begrave ham lige før sabbatten fredag aften. Jesus blev derfor svøbt i et lagen og lagt i en ny klippegrav.
Kvinderne så, hvor han blev lagt og gik hjem for at tilberede vellugtende salver og olier. Men de kunne ikke gøre mere for deres døde ven før efter sabbaten.
Disciplene var dybt frustrerede og bange. De fattede ikke, hvorfor Jesus fandt sig i at blive mishandlet og dø – endda på et kors – mindre end en uge efter triumfen palmesøndag.

Graven er tom

Kvinderne var de første, som gik ud til graven igen tidligt søndag morgen. Nu var sabbaten ovre, og de kunne vise den døde Jesus den sidste ære ved at salve ham. Men da de kom til graven, så de, at stenen var væltet fra. Og da de ser ind i graven, er Jesus legeme borte.
Men to mænd i lysende klæder står pludselig foran dem og siger: ”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået som han har sagt.”

Jesus er opstået

Kvinderne skyndte sig tilbage til de andre disciple og fortalte dem det hele. Men de andre troede ikke på dem. Peter løb ud til graven og så linnedklædet, skriver Lukas. De fire evangelier i Ny Testamente giver os flere detaljer om påskens mysterium:
• Vi ved fra soldaterne, at Jesus var død. Disciplene var heller ikke i tvivl. De gemte sig bag lukkede døre i angst og fortvivlelse.
• Jesu lig var lagt i graven, og den var forseglet og bevogtet af romerske soldater. Men graven var tom.
• Ligklæderne lå tilbage som et puppehylster – som om Jesus var gået direkte igennem dem.
• Tørklædet, som Jesus havde haft over hovedet, lå sammenfoldet for sig selv.
• Jesu fjender ville ikke have fjernet hans lig. Disciplene havde aldrig forstået det, Jesus sagde om sin opstandelse, så de havde ingen forventninger i den retning. Derfor troede de, at deres sanser spillede dem et puds, når de så Jesus levende.
• Maria Magdalena stod i haven og græd, da Jesus kaldte på hende. Hun troede først, at det var gartneren.
• Thomas nægtede at tro på ham, før han selv kunne se og mærke naglemærkerne.
• Hvis disciplene ville have gennemført et blufnummer, ville de ikke have brugt kvinder som de første vidner. Kvinders udsagn blev nemlig ikke regnet for særlig meget i datiden.
• I det sidste kapitel af Lukas-evangeliet læser vi om Jesus, der møder to meget bedrøvede og skuffede disciple på vejen til Emmaus. De to genkender ikke Jesus, men de fortæller åbent om deres skuffelse: Vi havde troet, at han var den, der skulle forløse Israel. Og nu var selv hans lig blevet væk!
• Men Jesus – som de to endnu ikke har genkendt – siger til dem: I er uforstandige og tungnemme til at tro alt det, som profeterne har fortalt om. Og han begynder at gennemgå Det gamle Testamente fra begyndelsen for at vise, at det hele tiden havde været planen, at Messias skulle lide og dø – og derefter gå ind til sin herlighed.
• Da Jesus beder bordbøn og bryder brødet, bliver dis-ciplene klar over, hvem han er. Derpå forsvandt han igen, mens disciplene sad tilbage og sagde til hinanden, at de burde have genkendt ham tidligere.
• Disciplene var alle samlede, da Jesus viste sig for dem i Jerusalem. Han spiste en fisk for at vise, at han ikke var en ånd men et levende menneske.
• Lukasevangeliet fortæller til sidst, at Jesus farer til himmels, mens han velsigner disciplene. Han lover at udruste dem med Helligånden, som vi læser om i Apostlenes Gerninger. Herefter går disciplene ud for at gøre alle folkeslag til Jesu disciple.
• De første kristne var jøder, og de var vant til at holde sabbatten højt i ære. Men de gik over til at holde gudstjeneste om søndagen, fordi søndag var Herrens dag, opstandelsens dag. Den dag døden døde.

Guds lam

Der var mange forventninger om, at Messias skulle smide romerne ud af landet og give Israel dets frihed og storhed tilbage. Men Jesus ville noget meget større. Johannes Døberen fik den åbenbaring, at Jesus er Guds Lam, offerlammet, som bærer og borttager verdens synd.
Jesus gav sig selv som et offer for alle mennesker i hele verden, da han døde på korset.
Det har været svært for de første kristne at forstå, fordi de netop havde jødisk baggrund. De havde i mange år efter himmelfarten og pinsedag en forventning om, at alverdens hedninger skulle strømme til Jerusalem og blive jøder – og så derefter kristne. Men Jesus sender sine disciple ud i hele verden. For evangeliet er for os alle sammen.
Og tegnet på at Gud anerkender Jesu offer som fuldt gyldigt for alle vores synder er det tegn, at Jesus opstod fra graven. Synden og djævelen og alle syndens følger får ikke det sidste ord. Det gør Jesus, når han kommer igen som verdens dommer og alle troendes frelser og gør alting nyt.