Vandrer fandt sjælden 2.000 år gammel romersk mønt i Israel

Laurie Rimon fandt en mønt med Kejser Augustus’ billede under en vandretur i Galilæa.
Laurie Rimon fandt en mønt med Kejser Augustus’ billede under en vandretur i Galilæa.

– Jeg troede først, det var et stykke legetøj, fortæller Laurie Rimon om fundet af en mønt fra år 107 e. Kr. i Øst-Galilæa.
Så vidt vides findes der kun én tilsvarende mønt i verden. Den kan ses på British Museum, oplyser de israelske oldtidsmyndigheder.
Mønten bærer billedet af Kejser Augustus og blev præget af Kejser Trajan. Denne mønt, fra 107 e. Kr, var en del af en serie af nostalgiske mønter, som kejser Trajan prægede og dedikerede til de romerske kejsere, der herskede før ham.
Finderen, Laurie Rimon, er medlem af Kibbutz Kefar Blum. Hun var på vandretur med nogle venner fra landsbyen, da hun så mønten ligge i græsset ved en arkæologisk udgravning i det østlige Galilæa.
Laurie Rimons turguide kontaktede oldtidsmyndighederne, som straks sendte en repræsentant til stedet.
– Dette er virkelig et fund i verdensklasse. Det er en vældig godt bevaret mønt og den eneste af sin art i Israel, siger mønt-ekspert Dr. Danny Syon.
KPK