Muslim så Jesus da han ville dræbe kristen familie

Vi ville lokke familien med den døde pige over i ”vores” ambulance og kidnappe dem. Men så blev pigen helbredt - og en gennemboret hånd blev rakt ned fra himlen, fortæller Al-Rashid.
Vi ville lokke familien med den døde pige over i ”vores” ambulance og kidnappe dem. Men så blev pigen helbredt – og en gennemboret hånd blev rakt ned fra himlen, fortæller Al-Rashid.

Alle de onde planer slog fejl. Derpå fik Al-Rashid et syn og et budskab fra Jesus selv.

En muslim, som skulle til at dræbe en kristen familie, blev stoppet af den korsfæstedes hånd.

Charisma News skriver, at Al-Rashid var leder af en islamistisk gruppe, som prøver at indføre Sharialove i hele verden.
Al-Rashid var rasende, fordi Paul, en tidligere muslim, var blevet kristen præst og nu prædikede blandt muslimerne.
Terrorgruppen ville derfor angribe pastor Paul og hans familie, men Gud havde andre planer, skriver Charisma News.

Undslap flere gange

Al-Rashid og hans gruppe prøvede mange gange at kidnappe eller dræbe pastoren og hans familie. De troede, at de kunne tvinge pastoren tilbage til islam, hvis de tog hans familie som gidsler.
– Vi angreb dem flere gange, men de undslap mirakuløst hver gang, fortæller Al-Rashid.
Terrorgruppen prøvede også at lægge sig i baghold for at dræbe familien om natten. Men da så de noget, som lignede soldater, der omringede familiens hus.
De prøvede også på et tidspunkt at forgive pastorens børn, men børnene overlevede.
Til sidst besluttede de at kidnappe familien på et tidspunkt, hvor datteren var syg og blev hentet i ambulance.

En hånd fra himlen

– Jeg og to andre holdt øje med dem fra en ambulance tæt ved hospitalet. Når datteren var død, ville vi kidnappe den døde sammen med hele familien i vores ambulance, fortæller Al-Rashid.
Men så skete miraklet:
– Jeg så en kugle af lys komme fra himlen og stå stille over det rum, hvor pastorens datter lå bevidstløs, fortæller Al-Rashid.
Herefter kom pigen til bevidsthed igen og rejste sig op. Hun var helbredt. Al-Rashid så en hånd række nedad fra himlen. Der var et hul i hånden, og der flød blod fra den.
– Jeg rystede af skræk. Jeg følte mig svimmel og faldt om. Mine venner tog mig hurtigt væk fra stedet, fortæller den tidligere terrorist.

Hvorfor ”nagler” du mig?

Al-Rashid følte sig urolig efter denne vision. Nogen tid senere så han et ansigt. Det var som en skygge, men det hørte til skikkelsen med den korsfæstede hånd. Nu var der en stemme, som spurgte, hvorfor Al-Rashid havde ”naglet” ham.
På dette tidspunkt havde Al-Rashid faktisk en bibel i huset, fordi han ville finde argumenter mod kristendommen. Han tog bibelen op, og den åbnede sig på Johannesevangeliet 1: 9-10, hvor der står: ”Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske. Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham.”
Al-Rashid forstod nu, at teksten handlede om Jesus Kristus. Kort efter overgav han sit liv til ham.
– Jesus er Fredsfyrsten. Og han vil give dig fred. Tag imod ham som din frelser, lyder nu Al-Rashids budskab til andre.
Efter sin omvendelse opsøgte Al-Rashid pastor Paul, der omfavnede ham i glæde over, at han nu var blevet en kristen bror.
Al-Rashid arbejder for organisationen Bibles for Mideast, som uddeler bibler til folk med samme baggrund som han selv havde.