Aril Edvardsen: Ok at registrere partnere
NORGE: Den verdenskendte evangelist Aril Edvardsen kom med en overraskende udtalelse under en 1. maj fest i pinsekirken Filadelfia i Vennesla. Her forsvarede han nemlig et formaliseret samliv mellem to personer af samme køn.
Til den norske avis Fedrelandvennen sagde han efterfølgende:
– Når to mennesker af samme køn lever sammen gennem et helt liv, så må vi kunne acceptere, at der er en kontrakt mellem dem. Og jer ser på partnerskabsloven som sådan en kontrakt. Der er mennesker af samme køn, som lever sammen hele livet også uden at der er en seksuel relation. Hvis den ene går bort, så har den anden brug for, at der er en kontrakt, så den afdødes familie ikke tager hele arven.
Edvardsen tilføjede, at når man lever i et demokratisk samfund, så kan man som kristen ikke kræve, at andre skal leve efter en kristen moral. Han mener, at voksne mennesker skal have lov til at leve, som de selv ønsker, men han er stærk modstander af, at homofile får ret til at gifte sig.
– At sidestille det med et ægteskab er at gå fuldstændig imod naturens orden, siger han og pointerer, at han stadig mener, at Bibelen ikke accepterer homoseksuel praksis.
– jeli