Helligånden faldt med tunger af ild

Bergur Skovgaard, præst i Pinsekirken
i Århus, udlægger søndagens tekst

De færreste danskere ved nok, hvorfor vi egentlig fejrer pinse. Hvordan vil du med få ård forklare, hvad pinsen er?
– Jesus sagde til sine disciple, at de skulle vente på Helligånden, for det ville være til gavn for dem. For mig er pinsen den gave, Gud ønskede at give til sit folk. Den gave, der fik dén Peter, der ikke turde vedkende sig Jesus, til at stå op foran flere tusind mennesker og forkynde evangeliet. Jesus brugte selv ordene om pinsen: „I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være..!“
– Helligånden er blevet min hjælper og støttepartner i livet. Vi fejrer pinsen, fordi det var dér, Helligånden blev udgydt for første gang.

Skal man forstå teksten fra Apostlenes Gerninger bogstaveligt, at der virkelig viste sig tunger af ild, og alle begyndte at tale i fremmede sprog?
– Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det, der står skrevet om pinsen, virkelig var sådan, som det skete i virkeligheden. Vi læser flere steder i forbindelse med noget nyt, som fik store konsekvenser for de troende, at Gud åbenbarede sig på en særlig måde. Peter fik bud om at gå til hedningerne med evangeliet gennem en åbenbaring, hvor en dug blev sænket ned fra himlen. Jeg tror, de så en ild, der lignede tunger, og at de begyndte at tale i andre tungemål. Ud over tungerne var åbenbaringen så kraftig, at hele byen stimlede sammen – både troende og ikke-troende.

Vi læser forholdsvis tit om ild i Bibelen. Hvad er ilden et symbol på her?
– Jesus siger om ilden, at han var kommet for at kaste den på jorden, og hvor ville han ønske, at den havde fænget. Vi bruger tit udtrykket: „I brand for Jesus“. Helligånden er som en brand, der tændes i dit og mit hjerte. Ild handler også om renselse. Vi er renset i Jesu blod, men alle kender syndens kraft og trangen til urenhed selv efter vores renselse. Her tror jeg, at Helligåndens ild har en opgave.

I dag kalder man det ofte Helligåndens dåb, når mennesker bliver fyldt med Helligånden og begynder at tale i tunger. Er det noget, alle kristne kan opleve?
– Når vi læser i Apostlenes Gerninger, ser vi i flere afsnit, at der, hvor Helligånden blev udgydt, blev alle fyldt med Helligånden og begyndte at tale i nye tungemål. Jeg kan ikke få øje på andet i Bibelen, end at tungetalen er for alle, der måtte ønske den. For mig at se står Gud med en gave til sine børn, som han længes efter, at vi modtager.

Hvad kan en kristen bruge tungetalen til?
– For det første så er det en personlig gave, som Gud har givet til mig. Paulus underviser os i 1. Korinterbrev om, at tungetalen er til personlig opbyggelse. Når jeg beder i tunger, opbygger jeg mig selv. Det er en rigdom for mit bønneliv, at Helligånden kommer mig til hjælp i situationer, hvor jeg ikke selv kan finde flere ord.
– Tungetalen er ikke bare én slags bøn, men kan bruges i mange forskellige situationer. Nogen gange mærker jeg en kamp i min bøn; andre gange er der tilbedelse.

Hvordan oplever du som præst, at de nye i kirken reagerer, når de hører om det for nogen måske lidt underlige fænomen, som tungetale er?
– Mennesker i dag er langt mere åbne for den overnaturlige verden. For mange af de nye er mødet med Helligånden og tungetalen noget meget smukt og attraktivt. Når jeg har spurgt folk om deres reaktion, er vidnesbyrdet ofte, at det var en skøn oplevelse. Og så kan jeg høre en eller anden sige, at de også har set det modsatte. Det har jeg også, men det hører til sjældenhederne.

Hvordan oplevede du det selv, da du blev fyldt med Helligånden og talte i tunger første gang?
– Jeg oplevede det som helt ny i troen. Det var meget nemt for mig. Jeg kom gående på gaden, hvor jeg mærkede noget i min mund, der ville ud. Efter en kort vejledning satte jeg ord på de ting, der ville ud, og det var ord, som jeg ikke kendte til. Jeg ved også, at for mange har det været svært. Bibelen fortæller, at om nogen tørster, skal han komme og drikke. Med denne hilsen ligger der en klar opmuntring til at blive ved med at søge, og du vil finde