Fra det okkulte til kristen tro

Birgitte Nielsen, som på side 3 fortæller om sine engle-oplevelser, var dybt involveret i det okkulte og anså kristendom for irrelevantJeg er opvokset i et hjem, hvor man døbte og konfirmerede sine børn, og hvor man gik i kirke juleaften. Derudover var der intet, der kunne relateres til en kirke.

Ugens kronik af Birgitte Nielsen
tidl. alternativ healer og
underviser, Holstebro

Min mor havde som ung haft kontakt med spiritister, og var noget fascineret af det. Hun pendulerede også med en mønt (bare for sjov, sagde hun), og hun var meget interesseret i ugebladenes rubrikker der hed „mellem himmel og jord“. Jeg blev også interesseret. Jeg læste flittigt horoskoper og alt „mellem himmel og jord“, og jeg prøvede at pendulere.
Jeg var grebet af det der ukendte, der var mellem himmel og jord, ja, faktisk sugede jeg det til mig. Selv om jeg ikke gik dybt ind i det på det her tidspunkt, så var mit sind grebet af det.

Da jeg blev konfirmeret, sagde jeg JA til Jesus. Uden kontakt til kirken gled det stille og roligt ud, og omkring 26 års alderen var jeg blevet ateist. Et par år efter jeg blev ateist, begyndte jeg at overveje, om livet ikke havde andet at byde på. Selv om jeg var gift og havde små børn, var der en tomhed i mit indre liv.

Jeg hørte om mennesker med overnaturlige evner, og jeg hørte om den „skjulte“ verden. Jeg begyndte at studere det nærmere og røg efterhånden ind i det okkulte og det, man kalder New Age, samt Østens religioner.
Jeg læste stakkevis af bøger om den skjulte/okkulte verden. Det lød simpelthen utroligt, det jeg læste. Derfor besluttede jeg mig for at prøve det af på mig selv. I bøgerne stødte jeg på begrebet meditation. Samtidig advarede bøgerne imod selv at starte på meditationen. Der kunne ske alle mulige ting, man ikke selv kunne styre. Så jeg turde ikke meditere alene.
Så mødte jeg en kvinde, der bevægede sig i alle de ting, der var nye for mig.
Det viste sig, at hun holdt forskellige kurser om okkulte emner helt generelt.
Jeg slubrede det hele i mig, og lærte at praktisere det, kvinden talte om. I den sammenhæng hørte jeg om et kursus i meditation. Jeg tog med på kurset, og herfra blev jeg involveret i alle mulige ting som:

Healing
– med farver
– fjernhealing
– ved magnetisk vand
– med krystaller
– gennem såkaldte chakraer
– ved farvet vand
– med sten
– gennem „mestre“
– ved såkaldt „røntgen-syn“
– med lyd / musik
– gennem en bloddråbe
– energier
– ved berøring
– ved massageteknikker m.v.

Reinkarnation
– hvid magi / Lucifer
– afprøvet på mig selv
– meditation / yoga
– udøvet overfor andre
– kinesiologi

Mentale rejser
– som jeg også guidede
– zoneterapi

Astralrejser
– som jeg guidede
– guru i Indien
– invielse til ånderne i en bestemt såkaldt „grad“ m.v.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg hverken ville have noget med Østens religioner eller kristendom at gøre. Alligevel endte jeg med at studere et hinduistisk sprog. Jeg kom ganske godt ind i den hinduistiske tankegang og lære. Samtidig havde jeg kortvarig berøring med Bibelen og Koranen.
Jeg forsøgte at samle folk, der havde samme interesse som jeg, og ledte en periode en mindre gruppe. Vi mediterede og afprøvede sammen tingene.

På aftenskolen underviste jeg i „læren om den skjulte verden“, ligesom jeg ledte et kursus i afspænding med vægten lagt på en bestemt åndedrætsform.

Jeg befandt mig godt med det hele. Mennesker blev „helbredt“, når jeg healede på dem. Dette gjaldt både fysiske og psysiske sygdomme. Og endelig nedsatte jeg mig som healer. Da jeg samtidig havde gået på flere psykologikurser, arrangeret af den okkulte verden, begyndte jeg også at tilbyde samtaleterapi.
Fordi det okkulte var min dagligdag, var jeg meget godt bekendt med den verden, jeg var i kontakt med. Den usynlige verden blev det helt almindeligt for mig at kommunikere med, lige så almindelig som at kommunikere med synlige mennesker.
Jeg troede på en altnærværende Gud, og samtidig arbejde jeg – gennem meditation – på at finde/møde det guddommelige i mig selv og selv blive som Gud. Jeg healede i mestres navne, herunder var navnet Jesus, som jeg brugte flittigt.
Det hele varede i en periode på 12 til 14 år.

Så kom jeg ud i en livskrise. Og jeg kaldte på det, jeg hidtil havde kommunikeret med, for at få hjælp. Til min store overraskelse var der en rungende stilhed. Pludselig blev der ikke svaret mere.
Efter det havde stået på i nogen tid, opgav jeg helt at tro på, at der var nogen Gud. Der var ingen kommunikation mere, og jeg fik ikke den hjælp, som jeg tidligere helt selvfølgeligt havde forventet at få. Så jeg lagde alle mine bøger op på den øverste hylde i et skab og afskrev dem.

I denne situation spurgte en kvinde, jeg kendte fra okkulte sammenhænge, om jeg ville med til et møde i en kristen kirke. Hun fortalte, at Jesus var der, og at der var rart at være. Det samme havde hun spurgt om et år tidligere, hvor jeg havde svaret „nej, jeg ved, hvad jeg har med at gøre. Jeg har ikke brug for mere“.
Men denne gang havde jeg ikke noget at give mig til, så jeg sagde ja. Jeg troede absolut ikke på nogenting mere. Jeg var tom indeni. Og i cirka en måned havde jeg befundet mig på selvmordets rand – helt ude på knivens æg. Så jeg mødte op i kirken uden tro på noget. Mere for at få tiden til at gå.
Og her forandrede min verden sig fuldstændigt. Fra at gå på selvmordets rand fik jeg livslysten tilbage. Jeg fik håb for min fremtid og lyst til livet igen.

I kirken blev Jesu Kristi kærlighed forkyndt. Mens jeg hørte på det med skepsis, begyndte der at ske noget inde i mig. Langsomt begyndte jeg at lytte, og så skete der det, at jeg begyndte at TRO på det, jeg hørte (troen kommer af det der høres). Da prædikenen var slut, vidste jeg, at jeg var nået frem til det, jeg havde ledt efter i så mange år.
Års meditation havde aldrig banet vej til Gud. Og nu sad jeg her på en stol i en kirke og erfarede bogstaveligt, at det „tæppe“, jeg altid havde oplevet, der havde været imellem mig og Gud, revnede oppefra og ned, og vejen til Gud var fuldstændig åben.
På mødet blev der spurgt, om nogen ville modtage Jesus Kristus som sin frelser. Jeg røg op af stolen og gik frem. Efter en kort samtale blev der bedt en bøn, hvor jeg omvendte mig fra alt det okkulte og gav mit liv til Jesus Kristus, som jeg tog imod som min Frelser og Herre.

Det var en ufattelig forvandling, der skete. Fra som nævnt at være på selvmordets rand overdænget med byrder, var jeg nu fuldstændig fri. Jeg havde det til og med godt. Forbløffende. Og jeg følte mig ren som en nyfødt baby. Jeg anede faktisk ikke, hvad der var sket, men jeg var ikke i tvivl om, at noget var sket. Jeg var glad for første gang i lang tid, og jeg kunne smile. Jeg befandt mig stadig midt i krisen.
Cirka et halvt år efter tog jeg på bibelskole. Og endnu engang skete noget forbløffende:

Efter få dages ophold på skolen ringede jeg til den præst, jeg kendte, og fortalte om min glæde over Jesus.
Endnu mens jeg stod og fortalte, blev jeg udsat for et enormt pres. Det kom oppefra og ned over mig så voldsomt, at jeg fysisk gik i knæ. Og jeg var virkelig målløs, fordi jeg GENKENDTE den åndelige realitet, jeg tidligere havde kommunikeret med. Men nu prøvede den altså på at banke mig i gulvet.
Så snart jeg havde afsluttet samtalen, lettede presset noget. Det samme gentog sig næste gang, jeg ringede, for at fortælle om, hvad Jesus gjorde i mit liv.
Det var så voldsomt denne gang, at jeg blev alvorligt bange, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved det.

Hver gang jeg ville fortælle andre om Jesus Kristus, aktiverede jeg helt åbenbart den verden, jeg tidligere havde kommunikeret med. Men nu var der ikke tale om positivt samarbejde mere. Tværtimod forsøgte man at stoppe mig.

Jeg bad skolens ledere om at give mig råd om, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg fik hurtigt klar undervisning om den magt, der er i navnet Jesus Kristus, og jeg fik lært at kende Guds Hellige Ånds kraft.
Så gik jeg endnu engang til telefonen. Som de andre gange blev jeg overfaldet af et voldsomt pres oppefra. Men denne gang brugte jeg navnet Jesus som skjold imod presset. Og til min store overraskelse, så VIRKEDE det. Presset blev slået tilbage, da jeg sagde til Satan: „Vig bort i Jesu navn“.
Fra den dag har jeg brugt navnet Jesus til at modstå mange forskellige typer af pres fra den åndelige verden, jeg kom fra. Lad mig nævne nogle eksempler:
– Jeg ligger i min seng – lige opvågnet. Så mærker jeg, at der bliver lagt noget om min hals, nærmest som et halstørklæde eller snipperne fra et lagen, og så bliver der strammet til. Jeg kan ikke trække vejret og er lige ved at gå i panik. Jeg kalder på Jesus – i mine tanker, og øjeblikkelig letter presset på min hals for derefter helt at forsvinde.
– Det er aften, og jeg er ved at gå i seng. Jeg ser ud ad vinduet og bliver øjeblikkeligt sat tilbage til en situation fra min tid i det okkulte. Jeg ser mig selv blive indviet til ånderne i en bestemt „grad“. Samtidig bliver jeg opmærksom på, at jeg har brug for at blive sat fri fra den åndeverden, jeg frivilligt havde indviet mig til.
Jeg beder Gud om tilgivelse i Jesu navn og omvender mig fra indvielsen – omvender mig til Jesus. Jeg bliver sat i frihed – og det er som om, et par kløer ligesom fra en stor rovfugl slipper sit tag i mine skuldre.

Jeg havde stadigvæk alle mine bøger fra den okkulte verden. På bibelskolen gik det op for mig, at alle bøgerne skulle brændes. Jeg tog dem med til skolen, og lederen satte ild til den meget store bunke noter og alle bøgerne.
Mens det brænder, får jeg en kæmpe hovedpine og bliver alment dårlig. Derfor går jeg hurtigt. Senere fortæller lederen mig, at han også fik en kraftig hovedpine, da bøgerne m.v. blev brændt.
– I den okkulte verden siger man, at okkultisme er hvid magi – til forskel fra sort magi, og at Lucifer er en lysets engel. Derfor var det f.eks. også hvid magi at heale – og det troede jeg på.
Om hvid magi blev sagt, at det var ufarligt, hvorimod sort magi var farligt.
På skolen fik jeg undervisning i Bibelen. Og et af chokkene, jeg fik, var, da jeg så, at navnet Lucifer – som jeg havde troet var en lysets engel – i Bibelen blev kaldt for Satan.
Magi er og bliver magi, og al magi er sort og et bedrag.