Forstå forskellen på mikro- og makro-evolution

Spørgsmål: Kan du ikke forklare lidt om forskellen på mikro- og makro-evolution? Jeg oplever tit, at de, der tror på evolutionsteorien, snakker forbi dem, der ikke gør, fordi det ikke bliver defineret, hvad der er hvad. Jeg tænker på, at mikro-evolution er målbart, mens makro-evolution ikke er det på samme måde.
Mvh. Henrik Engedal.

Svar: Betegnelsen makro-evolution er tidligere blevet brugt i forbindelse med store synlige forandringer, som aldrig er blevet observeret, men som man antog for sandsynlige. Man taler i dag om ”the hopeful monster-hypothesis” – ”håbefulde monster-hypotesen”.

Ideen var, at ligesom man ser skadelige makromutationer, fx en fembenet kalv, så ville man også af og til opleve gavnlige makromutationer – altså en slags evolutionært spring, hvor en organisme pludselig fremkommer med en fundamental ny funktion eller egenskab. Ingen tror på den håbefulde monster-hypotese i dag. Alle makro-mutationer er skadelige, så ingen makro-evolution finder sted på den måde.

Evolutionsteorien bygger i dag på den formodning, at en serie af mikro-mutationer bygget ovenpå hinanden over tusinder eller millioner af år fører til makro-evolution. Det betyder, at mikro-evolution er den lille udvikling, som med tiden fører til makro-evolution, hvor der er store synlige ændringer, og hvor teorien siger, at helt nye arter er resultatet.

Spørger man en evolutionsbiolog om eksempler på mikroevolution, vil man givetvis få svaret, at resistens hos bakterier er en sådan målbar mikro-evolution.

Problemet, som er blevet påvist de seneste år, er, at alle de tilfælde, man ser af resistens, ikke kan betragtes som reel evolution.
Hvis der var tale om evolution, ville fx de penicillinresistente bakterier have genereret ny information i deres DNA for at opnå denne nye egenskab, men det er ikke det, forskerne ser.

Alle laboratorieforsøg viser, at bakterier, som opnår resistens, har opnået det via en degradering af den genetiske information, hvilket vil sige, at fordelen for bakterien er opnået ved at smide information væk.
At miste information er ikke evolution men det modsatte.

Dette udgør et stort problem for evolutionsteorien, fordi man i mange år har brugt eksemplet med resistente bakterier som bevis for mikro-evolution. Nu skal forskerne til at spørge sig selv, om der overhovedet er eksempler på mikro-evolution, for meget tyder på, at variationer indenfor arter skyldes information, som enten allerede var til stede i DNA’et i forvejen, eller er resultatet af informationstab.

Evolutionisterne mangler således stadig at vise, at ny information kan opstå via tilfældig mutation. Håbet om at finde dette bevis bliver mindre dag for dag, efterhånden som forskningen afdækker, hvordan den digitale kode i DNA fungerer.