Trump og Nebukadnezer

Se valget i et åndeligt perspektiv.

Da Ronald Reagan i 1980 vandt over Jimmy Carter, var det et chok for mange – inklusiv mig selv. Vi elskede søndagsskolelæreren Carter og anså Reagen for at være en talentløs skuespiller. Han blev latterliggjort af medierne, specielt i Europa. Og der var ingen ende på forudsigelserne om, hvilken katastrofe det ville blive.

I de kommende år viste det sig imidlertid, at Reagan blev redskabet til Sovjets fald og den befrielse, der herefter skete af befolkningerne i Østeuropa. Ikke mindst af de kristne, som var hårdt forfulgt. Alle freds-folkene havde troet, at vejen frem var afrustning. (Og det ville sige Vestens afrustning, for Sovjet fortsatte sin oprustning.)
Men Reagans stjernekrigsprojekt – som ellers var blevet fordømt af de fredselskende politikere og kulturpersonligheder – blev netop det, der fik Sovjet til at opgive våbenkapløbet og bryde sammen.

Jeg nævner dette i forbindelse med Donald Trumps overraskende sejr. Det er nemt at have samme holdning, som næsten alle medier har haft. Men vi har som sædvanlig kun set og hørt en redigeret virkelighed i medierne. Det er også derfor, vi har tilladt Iben Tranholm at komme med sine modsatte opfattelser her i avisen.

De kristnes dilemma

Ved dette valg stod de kristne i USA populært sagt overfor pest eller kolera. Trump opførte sig provokerende og havde de ”forkerte” holdninger på en række områder, men Clinton ville fortsætte Obamas politik, som især på det moralske område har været et forsøg på at nedbryde de kristne normer. Uanset at han naturligvis også har forsøgt at gøre noget godt mht. sygesikring.

USA er under Obamas rutchet markant i en antikristen retning. De offentlige myndigheder er blevet brugt imod de kristne værdier og personer. Hvor USA blev rigt og mægtigt ved at anerkende Gud og de kristne værdier og moralske normer, er der sket et alvorligt værdiskred i Obamas tid. Og var det fortsat, ville USAs storhed snart være forbi.

Dette skred er langt alvorligere end evt. sociale reformer, hvor gode de end måtte være. Og hvis en af de kristne kandidater var blevet valgt, havde de haft svært ved at gå op imod dette moralske skred. De ville – som Jimmy Carter – være fristet til at gå på kompromis.

Gud styrer det store puslespil

I Bibelen ser vi, at Gud brugte selv hedenske og ugudelige herskere til at skabe dramatiske ændringer. Når Gud kunne bruge en despot som Nebukadnezer, så kan Gud selvfølgelig også bruge Trump.

Det betyder ikke, at alt hvad Trump har sagt eller vil gøre, er rigtigt. Men ligesom Nebukadnezer kan han være en brik i det store puslespil.

Hvad med Europa?

Også Putin kan være en brik i det store spil om verdens afslutning, uden at vi nødvendigvis bryder os om ham. Europa og USA har længe været på kollisionskurs med Gud. Såvel love som livsstil har været i direkte oprør imod de evige værdier, vi kender fra Bibelen. Derfor vil der komme en konsekvens, en straf om man vil. Og denne straf kan fx være, at Putins nye imperium en dag invaderer Europa, sådan som det er profeteret i en moderne profeti, at russerne skal komme ned gennem Norge.

USA får nu en chance for at skifte spor. Med Europa ser det værre ud. Her er det svært at forestille sig, at Europa igen skulle vende tilbage til sine kristne rødder. Men jeg tror, der vil være nationer, der skifter spor, og andre der fortsætter lige ind i katastrofen. Vi må bede om, at vores egen nation vælger at følge de kristne værdier, og at vore politikere stopper op og omvender sig på nationens vegne, inden det er for sent. Det må vi bede om.