Opgør med den herskende klasse?

Amerikanernes overraskende valg af Trump, briternes exit fra EU og Oslo Symposium er alle udtryk for et opgør med den politiske klasse. Det politiske establishment er rystet for tiden. De forstår ikke, hvad der sker. I årtier har de haft ”styr på” befolkningerne.

Efterhånden har de styrende politikedre udviklet et farligt hovmod. Selv om befolkningerne for eksempel er meget skeptiske overfor EU, så vil både højre og venstre have deres topstyrede og bureaukratiske EU gennemført.

Briternes oprør er formentlig kun det første. Utilfredsheden ulmer i flere EU-lande. Magt-eliten kalder de utilfredse for højreorienterede, nationalister, ekstremister og andre ubehagelige gloser. Men ofte er der blot tale om almindelige mennesker, som vil have ryddet op i tingene. Det handler egentlig ikke om højre eller venstre, men om folkestyre.

Når Trump kunne vinde i USA, selv om næsten hele magt-eliten var imod ham, så tyder det på, at befolkningerne er grundigt utilfredse. Medierne og den politiske klasse nedgør ham fortsat. Næsten uanset hvad han foretager sig, fremstilles han i et dårligt lys. Medierne hænger sig mere i hans upolerede form end i sagernes indhold.

Altsammen minder det om de gange i historien, hvor en politisk klasse havde sat sig for arrogant på magten og ikke ville slippe den igen. Man så ned på pøblen. På folket. Som de enevældige og nydelsesyge franske konger, der blev sat fra magten ved en blodig revolution. De fascistiske diktatorer. Det sovjetiske styre. Eller Maos enke og fire-banden.
Den brede befolkning har ofte en sundere holdning til mange spørgsmål end den politiske elite, som bekræfter hinanden i et system af politisk-korrekte meninger.

I vor tid har dygtige kulturradikale indført en politisk korrekthed, som de forsøger at få alle til at rette sig ind efter.
Men denne ”korrekthed” er ofte i strid med de værdier, vi som kristne tror på. Hvad gør vi så?
Nogle kristne – især i den kirkelige magtelite – retter ind og forsøger at tilpasse kirken og troen efter, hvad magthaverne ønsker. De forråder og anklager i stedet ofte deres egne.
Men der er heldigvis også dem, der er tro imod deres egne kristne værdier, uanset at det måske koster anseelse.
Du kan jo selv tænke lidt over, hvor du vil høre hjemme.
Jeg har i hvert fald indset, at vi som kristne må være os selv og vores tro bekendt. Vores værdier er ok. De er blevet testet gennem to tusinde år. De har vist deres holdbarhed – i modsætning til de mode-meninger, der skifter fra år til år.
Så vi skal ikke gemme os af vejen eller tilpasse os et politisk-kulturelt system, som vil afskaffe troen på en skabende og kærlig Gud, nedbryde de kristne normer og indføre et kynisk samfund uden menneskeværd.
Vi skal tværtimod stå op for det, der er langt bedre.

Det er faktisk det, en gruppe nordmænd har gjort med Oslo Symposium. De har oplevet, at de konservative kristne holdninger holdes ude og bekæmpes af medierne. De har oplevet, at det politiske magtapparat bruges til fx at fratage en kritisk kristen avis pressestøtte. En lokalpolitiker er blevet hængt ud for korruption og mistede sin post, før undersøgelser viste, at hun var helt uskyldig. Folk, der kæmper for familien eller imod abort, hænges ud som ekstremister.
Men jeg var selv med på dette symposium, og alt foregik på en positiv og anstændig måde. Og det er jo ikke nogen synd at være konservativ – blot man holder fast i det rigtige.
Her taler vi om at være værdi-konservativ. Altså om at holde fast ved de kristne værdier, som har gjort vore samfund velstående, retfærdige og demokratiske. Nu gælder det blot om at komme tilbage på sporet.

Læs også Trump var ikke mit første valg