Tidebønner til hele året

Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang har udgivet bind II og III af Dansk Tidebog. Bind I udkom i efteråret 2016. Dermed er 3. udgave af Dansk Tidebog nu komplet.

Bind I indeholdt ugens tidebønner, alle bibelske psalmer og øvrige bibelske lovsange. Bind II består af tidebønner til julen og særlige dage i året, fx Kyndelmisse, Mariæ Bebudelse, Sankt Hans og Alle Helgen. Bind III rummer tidebønner til forårets helligdage: Faste, Påske, Bededag, Kristi Himmelfart, Pinse samt litanier mv.
1. og 2. udgave af Dansk Tidebog udkom i hhv. 1961 og 1971. Denne nye og 3. udgave er baseret på 2. udgave med visse forenklinger og nye træk.

Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang har til formål at bidrage til fornyelsen og udbredelsen af den bibelske fællesbøn, tidebønnen.

Udgivelserne koster kr. 99,95 pr. stk. og kan købes hos Prorex.