Clara Vestergaard er død
Clara Vestergaard, som sammen med sin mand Henry stod for Casettemissionen, er død 92 år.
Vestergaards var indremissionærer i Hadsund og Langå, og blev meget aktive i den åndelige fornyelse i 1970’erne og fremefter. Bl.a. drev de Casettemissionen, hvor de optog og distribuerede taler med åndelig forkyndelse af forskellige talere til en større kreds.
De var begge kendt for et stort hjerte for alle, de mødte.
Clara blev alene i 1996, men fortsatte sin egen ”lille mission”, og nød stor respekt. Hun elskede sin familie og nød samværet med dem, naboerne og sine venner; respekterede folks forskellighed. Dog lagde hun aldrig skjul på hvor man kunne gå hen og få trøst og styrke. Nemlig hos Vor himmelske Far.
Hun holdt rigtig meget af avisen Udfordringen. Hun sidestillede den med noget af det bedste, man kunne læse af kristen litteratur.
”Den er så trosstyrkende”,sagde hun gang på gang til sin datter.
Hun delte gavmild ud af avisen. Bl.a. til jul gik hun, med sin rolator, rundt i nabolaget med en kærlig hilsen og postede dem.