Vassulas budskaber

Tove Fomsgaard Andreasen, Aarhus

Jeg har lige læst, at ’profeten’ Vassula lige har været i Københavns pinsemenighed.

Jeg har selv for år tilbage læst den ene af Vassulas’ bøger, hun taler USANDT, hun er grænseløs manipulerende, akkurat som andre usunde sekter. Hun giver læseren dårlig samvittighed, hvis man er kritisk, eller hvis man tvivler på ’hendes jesus’. Og gør man så alligevel det, er man en tvivlende Kain, der har lyttet efter den onde. Jeg smed bogen i skraldespanden, hun siger, at ’hendes jesus’ siger, at kristne helst dagligt skal bede til afdøde mennesker og engle. Jeg er ligeglad med hendes fromme snak om Jesus, når hun samtidig beder os om at hente vejledninger hos andre dæmoner.

Jeg ser det som okkultisme, når hun hun iblander dyrkelse af fremmede magter (i skikkelse af afdøde helgener og af Jesu mor) – bemærk at jeg nævnte ’i skikkelse af’ . . . dette siger jeg uden at blinke, for da jeg læste bogen, gik jeg i bøn til Gud (og bad om beskyttelse af Jesu blod) – jeg gik i bøn, fordi jeg fik det utrolig dårligt, når jeg læste. Jeg fik at se, at under den smukke og fromme overflade gemmer der sig forklædte dæmoner. Så derfor skriver jeg frimodigt til Udfordringen, om I ikke godt vil tænke over at tage afstand fra hendes usunde lære, som IKKE fører til frihed i forløsningen af Jesu blod, men i stedet til trældom. Prøv selv at læse hendes første bog, og afprøv den ud fra Bibelen. Det er ubibelsk og falsk lære. (Bibelen fortæller forøvrigt helt klart, at der er 2 mulige udgange fra jordelivet (frelse eller fortabelse), ’profeten Vassula’ siger, at der er 3. Og at de levende ved hjælp af fromhedsøvelser kan gøre indvirkning/hjælpe på dem, der er det tredie sted . . . . . HELT ÆRLIGT…

(Forkortet, red.)