Blev forandret i Israel
Lise er lige kommet hjem fra ½ års arbejde med volontørprojektet Meet the PeopleJeg fangede Lise og Jakob Nielsen midt i udpakningen af kufferter i deres nye hjem på Oslogade i Århus Nord. De er nemlig lige kommet hjem fra Israel.
Lise har arbejdet som kirkevolontør og med projektet Meet the People for Israelsmissionens Unge (IU), medens Jakob læste teologi på universitetet i Jerusalem. Lise var kirkevolontør og havde den sociale kontakt med de andre danske volontører.
– Det var det helt rigtige for os at tage af sted til Israel, fordi vi som ægtepar gerne ville ud og opleve verden. Det var så oplagt, fordi Jakob læser teologi og kunne fortsætte sine studier i Jerusalem, samtidigt med jeg kom tilbage til Israel, hvor jeg har været af sted med IUs projekt Meet The People en gang tidligere i år 2000, fortæller Lene.
De fik rejst Israel tyndt og havde mange oplevelser på disse ture. Når man er bibelsk interesseret, er det et rent paradis at komme ned og besøge de steder, der står nævnt i Bibelen.
– Det var spændende at få det ansvar, som vi fik. Vi lærte at begå os i en fremmed kultur. Selvom du rejser med en organisation, der sørgede for at finde et sted at bo og et arbejde og arrangerede ture rundt i landet, var der stadig en masse beslutninger, vi selv skulle tage.
– Det er sundt at prøve at starte helt forfra med at opbygge en hverdag med arbejde, venner, indkøb og ferieplanlægning.
Volontørerne bruger omkring 40 timer om ugen på at hjælpe hjemmets beboere med påklædning, tøjvask, toiletbesøg og sengeredning.
– Det er ikke altid folk fra kirkelig baggrund, der melder sig som Meet the People volontører, så det giver nogle spændende spørgsmål, fortæller Lise, der i Århus læser nordisk på Århus Universitet.
– Ude på deres arbejdspladser bliver volontørerne konfronteret med mange spørgsmål.
Lene mener bestemt ikke, det er farligt at tage til Israel.
– Nej, man skal bare tænke sig om. Vi har ikke haft en situation overhovedet, hvor vi har været utrygge. Nogle gange har vi ladet være med at tage bussen, men så finder vi alternative transportmidler.
Arbejdet, vennerne og landet har forandret mig. Jeg vil aldrig fortryde, at jeg tog af sted.
Du bliver tjekket, hver gang du går ind på en restaurant eller i en butik, og i busserne var der sikkerhedsfolk med store maskinpistoler. Det kan være skræmmende i starten, men til sidst føltes det bare trygt.