Opbakning til julegudstjeneste

”Det er en ommer!” lød det fra statsministeren, efter at Gribskolen i Græsted valgte at sløjfe julegudstjenesten i kirken. Også borgmesteren blandede sig: ”Vi er et kristent land, og det skal vi være stolte af.”

Det er en gammel, dansk tradition, at skolebørnene går i samlet flok til julegudstjeneste, får læst Juleevangeliet og synger ”Et barn er født i Betlehem” og ”Dejlig er jorden” eller andre salmer. Den tradition ville ledelsen på Gribskolen i Græsted sløjfe, og det udløste en heftig debat, hvor selv statsminister Lars Løkke Rasmussen blandede sig.

”Det er en ommer!” skrev statsministen en sen aftentime på Facebook, da han forleden blev bekendt med Gribskolens beslutning i sin egen gamle hjemby, Græsted.
Siden har både politikere og almindelige danskere haft travlt med at ytre sig om skolens beslutning.
Det er et brud på en kær, gammel tradition og et knæfald for islam, har den generelle kritik lydt.

Skolens begrundelse

Gribskolen traf beslutningen af to grunde. Af hensyn til andre trosretninger end kristendommen, og fordi en julegudstjeneste også har et forkyndende element.

Forrige torsdag skrev skoleleder Marianne Vedersø Schmidt på Gribskolens forældreintra:
”Beslutningen tog vi som følge af, at vi på skolen har børn med anden tro end den protestantiske. Vi er meget glade for samarbejdet med kirkerne og vil bestemt fortsætte med dette samarbejde, da det giver alle børn en kulturel og almendannende viden – men julegudstjenesten er også forkyndende, og det må derfor være op til de enkelte familier, om de ønsker at deltage i julegudstjenesten i privat regi”.

Kim Valentin (Venstre), der er borgmester for Gribskov Kommune, hvor Græsted ligger, satte sig til tasterne og opfordrede Grib-skolen til at ændre beslutningen.
”Jeg vil opfordre Gribskolen (Græsted) til at gennemføre den traditionelle gudstjeneste. Det må være udtryk for misforstået hensyntagen til ikke-kristne at aflyse kirkegangen ved juletid. Vi er et kristent land, og det skal vi være stolte af”, skrev han i et Facebook-opslag.

Kirken fik besked sent

Den lille nordsjællandske stationsby Græsted har et aktivt kirkeliv og er bl.a. en af Luthersk Missions højborge. Også Jehovas Vidner står stærkt i byen, og det samme gør Græsted Frikirke.
”Jeg synes, det er ærgerligt, for det er en god tradition, som vi altid har opfordret forældrene til at lade deres børn deltage i”, sagde Græsted Frikirkes talsmand, Claus Aagaard, til B.T.

Den lille nordsjællandske stationsby Græsted har et aktivt kirkeliv og er bl.a. en af Luthersk Missions højborge. Også Jehovas Vidner står stærkt i byen, og det samme gør Græsted Frikirke.
”Jeg synes, det er ærgerligt, for det er en god tradition, som vi altid har opfordret forældrene til at lade deres børn deltage i”, sagde Græsted Frikirkes talsmand, Claus Aagaard, til B.T.

Den lokale sognepræst Ole B. Mogensen skrev et åbent brev til sine by-fæller i Netavisen Gribskov:
”Skal mennesker med en anden religion have en forståelse af vores samfund som både sekulært og som et samfund med forankring i en kristen historie og tradition, så må dannelsen også rumme introduktion til nogle af de fælles traditioner – herunder julen. Hvis julen reduceres til Skillemadinkadu og Søren banjomus, så bliver der ikke meget plads til at italesætte nogle af de dybere temaer omkring jul – fred og godhed mellem mennesker, at finde hjem midt i rodløshed osv. osv.”, skrev han blandt andet.

Om skolens anden begrundelse, det forkyndende element, skrev Ole Backer Mogensen:
” Det er vel også rigtigt, at det er tilfældet – gudstjenesten foregår jo i kirkerummet, klokkerne ringer, orglet spiller og præsten er i præstekjole – det sætter en kristen ramme. Selve talen er oftest blot en genfortælling af juleevangeliet på børneniveau. Vi taler jo om børn. Jeg vil tro, de fleste vil kunne overleve at sidde inde til det uden at blive krænket i deres religiøse frihed. Men jeg ville underkende betydningen i juleevangeliet, hvis jeg ikke tillagde den vægt i sig selv”, skrev sognepræsten, som dog kaldte det ”overdramatisering” af skolen at bruge ordet forkyndelse, selv om det er rigtigt nok.

Ole Backer Mogensen undrer sig også over, at kirken først blev orienteret ret sent.
”Græsted skole tog denne beslutning i foråret. Præsterne i Græsted og Esbønderup fik først besked i denne uge, og ikke fra skolebestyrelsen eller skolens ledelse selv. Det kom som en sidebemærkning fra en af skolens medarbejdere, som ufrivilligt kom til være budbringer”.

”Helt skævt”

Både lokal- og landspolitikere har stået på nakken af hinanden for at kommentere sagen.

Undervisningsminiser Merete Riisager (LA) til TV2: ”Det er helt skævt. Man skal ikke aflyse sine traditioner i en misforstået hensyntagen til nogle elever”.
Også en tidligere undervisningsminister kom på banen.

Ellen Trane Nørby (Venstre)på Facebook: ”Havde – mens jeg var børne og undervisningsminister – en klar mening om skoler, der dropper juletraditionerne, gudstjeneste og værdierne. Den holdning har jeg stadig. Danske folkeskoler har en pligt til at sikre dannelse og kulturelle værdier, og viden om den kristne jul og danske traditioner er en del af det. Derfor kan jeg kun sige, at jeg synes det er totalt misforstået, når en skole i Græsted dropper julegudstjenesten”.

Kirkeminister Mette Bock (LA) sagde til DR, at det er udtryk for en religions- og traditionsforskrækkelse, som hun simpelthen ikke forstår, og som præger samfundet i alt for høj grad.
”Det er et generelt problem for vores samfund, for det betyder, at vi ikke kan være sammen, hvis ikke alle slutter 100 procent fuldt og helt op. Det er en fattiggørelse af vores samfund”, sagde Mette Bock.

Torsdag aften i denne uge var der berammet et møde i sagen (efter denne artikels deadline), hvor der blev lagt op til en mulig kompromisløsning.