Luthersk Mission må sige farvel til to medarbejdere
Faldende indtægter i form af gaver og testamentariske gaver betyder, at Luthersk Missionsforening (LM) må vinke farvel til to medarbejdere, der har været ansat i organisationen i henholdsvis 24 og 34 år.Det drejer sig om bymissionær Viggo Wiwe fra København, der fratræder sin stilling med udgangen af 2006. Den anden er Sven Aage Paulsen fra Brændstrup i Sønderjylland. Han fratræder 31. november næste år sin stilling som prædikant.
– Det er absolut ikke rart, når medarbejdere må stoppe i utide, og landsstyrelsen er berørt af situationen. Det skaber en naturlig utryghed og usikkerhed i medabejderflokken. Det er også en meget vanskelig situation for de berørte. På mange måder er det en ydmygende situation for os i LM, siger administrations- og personalechef Hakon Christensen.
– ole