Frikirke sætter fokus på kvindelige ledere
Frikirken UNIC i Skjern inviterer den 17.-18. februar til sin årlige lederkonference for kvinder.Passion 06 byder ifølge arrangørerne på blandt andet udfordrende undervisning, Passion panelet, god mad, overraskelser – og glæden ved at blive vartet op af mænd!
Fokus for konferencen er at leve et helt liv i balance med sig selv og sine omgivelser, så man har mulighed for at udleve sin passion. Hovedtaler på konferencen er Jenny Gilpin, som stammer fra Australien, men er bosat i Sheffield i England. Hun er gift med Dave Gilpin, pastor i Hope City Church, og hun er leder af Assemblies of Gods kvindearbejde i England.
Med udgangspunkt i lederkonferencen vil pastor Kezia Bidstrup fra UNIC etablere et netværk for unge, kvindelige ledere.
Henri.