Præst føler sig holdt for nar

26 frikirkepræster var på ”danskhedskursus” i demokrati, hvor der kun deltog én imam.

Morten Rugager Kristensen

I sidste uge var frikirkepræst Morten Rugager Kristensen på to dages tvungent kursus i demokrati og dansk lovgivning. Han sidder tilbage med følelsen af at være holdt for nar.

Kurset er målrettet imamer, der har en tvivlsom indstilling til demokrati.
– Men her sad vi så 26 frikirkepræster, tre asatroende, en bahai og blot en enkelt imam, fortæller Morten Rugager Kristensen, der er cand.theol. og frikirkepræst i Skjern Bykirke.

Han synes, det er ”fjollet” og ”spild af penge og tid”, at han skulle bruge to dage i København med undervisning fra kl. 9 til 15 for at lære om demokrati, familieret og folkestyre, når han nu er pæredansk og opflasket med en demokratisk tankegang.

– Jeg har en følelse af at være holdt for nar. Kurset kostede 6.000 kr. pr. deltager, men vi sad alle sammen med en følelse af, at vi spildte vores tid og penge, siger Morten Rugager Kristensen.

Det obligatoriske kursus er del af den lovpakke, som Folketinget har vedtaget for bl.a. at oplære imamer i dansk demokrati, men loven betyder, at også danske frikirkepræster tvinges på danskhedskursus, hvis de vil have vielsesbemyndigelse.

Morten Rugager Kristensen blev undervist i, hvad demokrati er, hvordan love bliver til i Danmark, hvad Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er, og desuden i dansk arveret og bodeling.

– Det fandt jeg ret irrelevant. Hvem spørger lige en præst til råds om bodeling i en bryllupssamtale? spørger Morten Rugager Kristensen.

Kurset bød også på to timers undervisning om dansk familieret og ægteskabets juridiske implikationer, som han dog finder relevant nok.

– Men det kunne jeg have læst om på en hjemmeside. Ser man på kursets faglige indhold, burde en 9. klasse-eksamen have været mere en rigeligt til at blive fritaget fra kurset, siger Morten Rugager Kristensen.

Hans medkursister kom fra en bred vifte af danske frikirker, bl.a. fra pinsekirker, Missionsforbundet og Den katolske Kirke.

Han fortæller til Udfordringen, at han inden kurset kontaktede Kirkeministeriet, som ikke kunne fortælle ham, hvorfor han skulle på kurset, men blot henviste til, at ”det er politisk bestemt”.

Danskhedskurset er et eksempel på Folketingets opstramninger på det religiøse område.
Teologiprofessor Peter Lodberg siger inde i avisen, at politikerne siger ét, men mener noget andet.

Grundloven betyder, at man ikke kan lovgive mod specifikke religiøse samfund, og derfor rammer politikerne bredt.

Læs også: Bli’r det næste et dåbsforbud?