Lydbølger – forunderlige kræfter på spil

Husker du historien om Jerikos fald, hvor pagtens ark blev båret rundt om byen til lyden af horn og trommer?
Gennem hele historien har lyden og dens forunderlige og voldsomme kræfter optaget mennesker overalt i verden. Fra historien om Jerikos mure, der styrtede sammen, til moderne rumforskning.
Utroligt – men sandt.

Jerikos mure styrter sammen til lyden af horn og trommer.
Fortællingen kan læses i Joshuas bog 5:13 – 6:27

Kort efter spaniernes opdagelse af ruinbyen Tiahuanaco i Bolivia skrev en jesuit, at de store sten, man ser i Tiahuanaco, blev båret gennem luften til lyden af trompeter. (The World’s Last Mysteries. Pleasantville, New York: Reader’s Digest, 1981 s. 138)
Den svenske flydesigner Henry Kjellson har observeret tibetanske munke, der flytter store stenobjekter op ad bjergsiderne i en ceremoni, der også omfatter brugen af trommer og trompeter.
(Guy L. Playfair og Scott Hill, Cycles of Heaven, New York: St. Martin’s Press, 1978, s. 38)
Videnskabsmænd fra det amerikanske rumforskningsinstitut NASA har eksperimenteret med at flytte små partikler med en procedure kaldet „akustisk levitation“. (Omni Magazine, november 1980).
I den forbindelse kommer man til at tænke på bibelhistorien om Jerikos fald, hvor israelitterne blev beordret til at bruge deres horn og trommer, mens de gik syv gange rundt om byen. Og byens mure styrtede sammen…
– Tore