Narnia i det ydre rum

„Den tavse planet“ af Narnia-forfatteren C. S. Lewis er en roman ladet med religiøse symboler og en smuk skildring af kampen mellem menneskets bedste og værste sider „På mine skuldre bærer jeg menneskeracens skæbne… Jeres stammeliv, stenaldervåben og sociale opbygning har intet, der kan sammenlignes med vores civilisation, vores videnskab, kultur og love – vores ret til at fortrænge jer er den højereståendes ret over den laverestående…“

Ovenstående citat er typisk for C. S. Lewis’ roman fra 1938, hvori han beskriver menneskets første møde med fremmede intelligente livsformer på en fremmed planet.
Hertil bortføres den fredsommelige kristne akademiker Ransom af en gammel skolekammerat og en mystisk, gal videnskabsmand med store planer om at gøre sig selv til hele universets herre.
Historien om de tres rejse til planeten, der i bogen kaldes Malacandra, starter som en smuk, om end let gennemskuelig allegori over en rejse i selvransagelse og renselse på vej mod universets lys, Gud.
Og den kulminerer i et stort opgør på den fremmede planet. Mellem erobrerne og den kristne idealist Ransom, der fastholder sin tro på dialog og fælles forståelse, som skal være en vej til fredelig sameksistens mellem de vidt forskellige racer.

Samtidig maler C. S. Lewis som altid med en billedsmuk pensel de skønneste landskaber og de mest fantastiske stemningsbilleder, helt på højde med andre beskrivere som A. Conan Doyle og Robert Louis Stevenson.
Alene beskrivelsen af det regnfulde, trøstesløse, engelske hedelandskab, hvor dr. Ransoms historie tager sin begyndelse, kalder billeder af barndoms ferieture frem på nethinden og lugten af vådt læder, mudder og brænderøg frem i næsen. Det lægger en stærk og lidt melankolsk stemning, der varer resten af bogens ca. 150 sider.
„Den tavse planet“ er hurtigt læst, men slet ikke så hurtigt glemt igen.
Anbefales!