Tro giver styrke til at overvinde livets kriser

Mennesker i krig og katastrofe griber ud efter både mennesker og religion. Troen skaber mening, struktur og overskud. Det erfarer både hjælpearbejdere ude i verden og traumepsykologer herhjemme.

I Nepal finder blindfødte Gohugora styrke i fællesskabet på blindeskolen.

Troen er en ressource, når svære omstændigheder skal overvindes. Det er erfaringen i hjælpearbejde ude i verden, og det dokumenteres af forskere, psykologer og psykiatere herhjemme.

Troen er for mange det, der udgør forskellen mellem håb og håbløshed, mod og modløshed, mening og meningsløshed. Og troen spænder vidt – helt fra det enkle blot at kunne tro på, at et andet menneske vil det bedste, til troen på, at der en højere magt, hvorfra man kan hente styrke.

Det, at kunne læne sig op ad helligskrifter, bede en bøn og være en del af et religiøst fællesskab, kan give struktur i sindet.

Fodboldspiller på det danske kvindelandshold Nadia Nadim, har oplevet krig helt tæt på.
Folk og familierelationer

Der er naturligvis flere faktorer, der spiller ind, når et menneske skal komme sig over voldsomme oplevelser og overgreb i krig og naturkatastrofer.

I et magasin fra Mission Øst, som udkommer i den kommende uge, fortæller flere overlevere, hvor de henter deres styrke. Magasinet fås gratis ved henvendelse til Mission Øst.

”På blindeskolen har jeg fået nye venner. Her går jeg i skole og leger med de andre børn. De er blevet som en helt ny familie for mig,” fortæller den nepalesiske pige Gohugora, der har været blind, siden hun var nyfødt.

“Det er klart, at jeg må hjælpe mit eget folk. Det går især op for mig, når jeg ser folk fra andre lande sætte alt til side for at hjælpe os,” siger Karam, der måtte flygte ud af Mosul under Islamisk Stats besættelse, og nu kører ind med nødhjælp til Mosul for Mission Øst.

”Min moster sagde, at jeg måske skulle prøve at bede, inden jeg gik i seng. Det hjalp, og siden da har jeg faktisk ikke haft mareridt,” fortæller håndboldspiller Nadia Nadim, der ofte led af mareridt fra krigen i hjemlandet Afghanistan. Nu bruger hun bøn som meditation, inden hun skal spille kamp.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nøgleordet er relationer. Relationer til medmennesker, til familien, og ja, til det spirituelle som fx Gud.

Mental ballast og balance
Karam fra Mosul har oplevet krig helt tæt på.

Det sidste oplever hjælpearbejdere også, og det gælder uanset, hvilken religion modtagerne bekender sig til. Mission Øst arbejder blandt både kristne, muslimer og yezidier, og troens styrke dokumenteres blandt andet af Center for Traume- og Torturoverlevere herhjemme.

I behandlingen af traume- og torturofre holder psykologen hele tiden øje med beskyttende faktorer, der kan være mental ballast og skabe følelsesmæssig balance.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Her kommer sociale relationer ind i billedet: ægtefælle, børn, familie og venner. Men også religionen spiller ind.

”Religionen var med til at gøre livet meningsfuldt, før man blev udsat for de voldsomme begivenheder. Og religionen kan være med til, at man finder tilbage til en form for mening, efter det forfærdelige, der er sket,” fortæller Louise Schwartz, der er specialpsykolog og afdelingschef ved Region Syddanmarks Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Odense og Vejle.

Bøn skaber indre ro

Region Syddanmark udgav for nylig et temanummer om tro i psykiatrien. Troen er en aktiv medspiller i behandlingen, fortæller Dorte Uhd, der er funktionsleder ved Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Odense:

”Patienternes religion kan ofte kan bidrage med en masse positivt til behandlingen. Der er patienter, der bruger bønnen til at skabe indre ro, struktur og rutine under et sygdomsforløb.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ricko Damberg Nissen fra forskningsenheden for eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet i Odense er enig:

”Desværre overses religion stadig relativt ofte i psykiatrien, og det er synd, for når mennesker går med ressourcer, der kan hjælpe dem i svære tider, så er det vigtigt at drage nytte af det. Der kan for eksempel være patienter, der finder ro i bøn eller i at gå i kirke, og det er vigtigt at være opmærksom på som psykiater.”

Religiøse coping-strategier

Der ligger et kæmpe terapeutisk potentiale i den eksistentielle og religiøse dimension, siger Niels Christian Hvidt, der er Danmarks første professor i åndelig omsorg og arbejder ved forskningsenheden for eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet i Odense.

”Det handler om at få de positive religiøse coping-strategier frem og bearbejde de negative, herunder vrangforestillinger og lignende,” siger han og præsenterer en overraskende statistik, der bl.a. viser, at selvmordsraten hos religiøse mennesker ligger omkring 90 procent lavere end hos resten af befolkningen.

”Det kan skyldes det fællesskab, der ofte kommer med religion. Tallene kan skyldes religiøse forbud mod selvmord eller en mentalt beskyttende faktor, hvor man i selv den mørkeste tid har en tro på, at der findes en gud, der elsker en,” vurderer professoren.

Hvordan reagerer man, når det værst tænkelige er overgået én? Man griber fat i de relationer, man har: Familie, venner, andre mennesker og sin tro.

Og det er de redningskranse, der kan bære en igennem krisen. Troen på at der er noget og nogle udenfor én selv, man kan ty til. Og troen på noget, der er større end én selv.

Mission Øst hjælper alle sårbare mennesker uanset deres etnicitet, kultur, religion eller seksuelle orientering.

Organisationen yder nødhjælp under katastrofer og bekæmper fattigdom med langsigtet udviklingshjælp i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan.