Glædens herre er også med i det svære

Vilhelm Østerø Jarnskor er et selverklæret legebarn, der ikke er bange for at kombinere kirke med vilde ideer. Han har blandt andet været med til at omdanne Missionskirken til en svømmehal for børn i børneklubben Supermax og badet Pinsekirken i Rønne i diskotekslys, mens han selv førte an i at hoppe til den høje musik i teenageklubben J-way.

De sidste år har han dels været ansat som tværkirkelig teenagepræst i frikirkerne i Rønne og dels som pædagogmedhjælper, men nu er han lige blevet tværkirkelig teenageleder på Værftet i Nexø.

Glad i låget med de unge

Det var også i mødet med øvrige teenagere i kristne klubber og lejre, at Vilhelm Østerø Jarnskor som ung fandt ud af, at han ville give kristendommen en fair chance. I dag arbejder han for at give børn og unge samme mulighed for at dele liv og tro i et afslappet forum, hvor der er plads til masser af leg – og til at være glad i låget:

”Jeg elsker at lege, og jeg elsker at hygge. Det får jeg også lov til nu. Og så elsker jeg at dele liv med de unge mennesker. Jeg husker tydeligt, at jeg syntes, det var tusind gange nemmere at tale med en, der ikke var ens forælder om ting, der var svære.”

I øjeblikket er han ved at gennemføre en mentorbaseret lederuddannelse, der hedder Arrow, som startede i Danmark fra folkekirken Karlslunde Strandkirke. Og han ser også sig selv som mentor for de unge:

”Der er en vild glæde i at se de unge mennesker lykkes og at se den glæde, de får, når de kommer i klubben eller kirken. Det handler ikke om, at jeg skal komme med alle svarene. Jeg øver mig i stedet i at tie stille og lytte. Det er den sværeste øvelse for mig,” siger han og griner.
”Men jeg elsker at se unge vokse og komme til at finde ro og klarhed i de ting, vi taler om. Og det virker også for mig selv.

Jeg elsker at se unge vokse og komme til at finde ro og klarhed i de ting, vi taler om. Og det virker også for mig selv.

Jeg finder glæde i den ro, troen giver mig. Jeg finder glæde i, at jeg kan være sådan, som jeg er. Det nyder jeg meget.

Det er ok at gøre en masse ting, men det er ikke det, der er det vigtigste. Og det tror jeg også, at rigtig glæde handler om.”

Gud kan vende det svære

Man kan godt blive glad for et 12-tal, men man bliver glad på en dybere måde, hvis man forstår, at man også er god nok og elsket, selvom man dumper et fag i skolen, for virkelig glæde handler om at føle sig som en del af et fællesskab, og Bibelen er fuld af eksempler på, at Gud inviterer os med i sit fællesskab, mener han.

”Jeg er ret vild med fortællingen om den lille tolder Zakæus, der kravler op i et træ for at gemme sig og kunne se Jesus bedre. Han tror kun, at han skal være tilskuer til fællesskabet, men så kommer Jesus og inviterer ham ned fra træet og inviterer sig selv til aftensmad hos Zakæus.

For Jesus vil gerne være Zakæus’ ven. Og det gør Zakæus lykkelig. Sådan tror jeg også, at vi bliver glade, når vi forstår, at Jesus også gerne vil være ven med os.”

Det betyder dog ikke, at alle problemer forsvinder, når man bliver kristen, indrømmer han:
”Det er en stor løgn, at livet bliver let, når man bliver kristen. For kristne har også masser af problemer, men vi har bare et sted at komme hen med de problemer. Og jeg tror også på, at Gud kan vende svære situationer.”

Netværk og lovsang

Hvad gør du selv, når du ikke er glad?
”Så bruger jeg mit netværk, mine kammerater og snakker med dem om det, der gør mig træt. Jeg hører også en masse lovsangsmusik og kører nogle lange ture, når jeg er ked af det. Ofte skal jeg ærligt talt være meget langt nede, før jeg får taget mig sammen til at bede Gud om hjælp. Men så hører jeg lovsangsmusik, som jo også er en slags bønner.”

Mirakler i familien

Hvis du ikke havde troen, ville du så være en mindre glad person?
”Jeg tror måske bare, jeg ville være glad på en anden måde. Jeg tror ikke, jeg ville være meget mindre glad. Jeg kommer fra en rimelig glad familie, hvor vi joker og griner meget.

Men jeg vil alligevel sige, at det er nemmere at være glad på svære dage, når man ved, at man er Guds barn. Og troen på ham gør det også nemmere at tackle de svære ting,” siger han og sænker stemmen:

”Min mor fik en blodprop for et år siden, og min bror fik for snart to år siden smadret sin hånd i sådan en valse, hvor fingrene blev mast helt. Min bror fik at vide, at de tre midterste fingre skulle væk. Men så begyndte vi at bede, og jeg er sikker på, at vi fik bønnesvar.

…kristne har også masser af problemer, men vi har bare et sted at komme hen med de problemer. Og jeg tror også på,
at Gud kan vende svære situationer.

Lægerne ombestemte sig og sagde, at det så ikke så slemt ud alligevel, så de ville prøve at redde fingrene alligevel, mens min mors liv blev reddet med en tredobbelt bypass-operation. Sådan nogle ting giver en glæde og en bekræftelse i, at Gud er med, når det ser sort ud.”

Men alle ulykker ender jo ikke godt, selvom folk beder…
”Nej, men jeg tror stadig på, at glæden kommer fra Gud, og jeg tror, at han kun giver os gode ting. Sommetider kan vi alligevel stå midt i noget, der virker meningsløst. Men dér er Gud der også for at hjælpe os. ”

Der er derfor stadig god grund til, at Jesus også bliver kaldt Glædens herre. For glæden kommer fra Gud, der kun giver gode gaver, mener Vilhelm Østerø Jarnskor og tilføjer:

”Det tror jeg også er meningen med, at man altid skal glæde sig i Herren. For i ham er der glæde, selvom man kan stå midt i en sorg.”

Kort om tro

Hvad er kernen i din tro?
”Det er Guds kærlighed til os. Jeg tror, det vigtigste er den kærlighed, Gud har til os og ikke, hvor meget vi skal bestræbe os på at være de perfekte kristne mennesker.

For man behøver ikke gøre sig fortjent til at være i hans tilstedeværelse.”
Hvordan blev du troende?

”Jeg kommer ikke fra en kristen familie, men jeg kom i forskellige kristne teenageklubber og lejre, hvor det pludselig gav mening for mig at tro.

Og så føler jeg selv, at jeg havde nogle oplevelser med Gud. Jeg fik nogle tanker og prøvede at bede og fik nogle svar. Det var sidst i teenagealderen. Det blev meget tydeligt for mig, at det, man snakkede om i kirken, var rigtigt.”

Hvorfor kommer du i Missionskirken?
”Det tror jeg bare er tilfældigheder. Jeg havde en klassekammerat, der gik i den her kirke, og det var her, jeg startede mit teenagearbejde. Jeg er kommet her fast, siden jeg var 17 år.”

Blå bog

Vilhelm Østerø Jarnskor. Uddannet detailslagter med uddannelse i butik. Pædagogisk assistent. Arbejder som børne og ungdomspræst i fælleskirkeligt pinsekirken, baptistkirken og missionskirken og arbejder på Værftet i Nexø som social- og missional medarbejder.