Demokrat: ’Abort er en tragedie’
Den Demokratiske præsidentkandidat Andrew Yang får kritik af både partifæller og abort-aktivister, fordi han under et vælgermøde i New Hamshire kaldte abort en tragedie.
Det skriver Faithwire.
Uden at afvise muligheden for abort forklarede Andrew Yang sin holdning med ordene: “Jeg mener, det skal være helt op til kvinden og hendes læge, og staten skal ikke blande sig under hele graviditeten. Men jeg ser det som en tragedie, hvis nogen vælger, at de ikke vil have et barn på et tidspunkt og så måske vil senere; det er en meget svær personlig afgørelse, og det er noget, vi skal være meget, meget sensitive overfor.”
Andrew Yang kritiserede de partifæller, som fejrer retten til abort og sagde, at de hellere skulle ”fejre børn og familien, som er universelle menneskelige værdier”.