Coronavirus lærer os værdien af at tro på Gud

Så nåede coronavirussen til Danmark. En journalist fra TV-2 blev smittet, mens han var på skiferie i Italien, og blev testet positiv for virussen, da han kom hjem. Han er nu i karantæne sammen med sin kone og to sønner i deres eget hjem.

Selvom det kommer som lidt af chok, var det alligevel ikke en overraskelse. Den seneste uge har der været et stort udbrud af coronavirus i Italien. Derfor var det forventeligt, at sygdommen ville nå andre europæiske lande før eller siden. Men at det lige skulle være Danmark, der blev et af første, er nok kommet bag på mange.

I Danmark er vi ikke vant til, at smitsomme sygdomme, der i værste fald kan være dødelige, er en del af vores dagligdag. Det er indgroet i danskernes bevidsthed, at Sundhedsstyrelsen og sygehusvæsenet i det hele taget er så velfungerede og beredt, at intet alvorligt af den slags kan ramme os. Det hører til andre steder i verden, i andre lande fjernt fra os.

Nu er den virkelighed så rykket nærmere på få dage. Myndighederne maner til ro. Ingen grund til panik. TV-2 journalisten er ikke nogen stor smittespreder, skriver BT. I Danmark vil vi gerne blive i den tro, at myndighederne har styr på alt.

Jeg har hørt flere danskere være nærmest lidt ironiske overfor faren med en reel panepidemi. I Danmark tror vi, at vi på en eller anden måde altid er undtaget. Velfærdsstaten skal nok tage hånd om os.

Virkeligheden er, at vi ikke ved ret meget om, hvad coronavirus reelt er, og hvor slemt det kan blive.

Derfor minder virusudbruddet om, hvor skrøbelige vi egentligt er. Det kan derfor blive anledning til, at vi styrker vores tro på Gud. Det eneste, vi kan være sikre i en tid med så meget usikkerhed og frygt, er, at vores liv hviler i Guds hænder.

Det var torsdag morgen i den forgange uge, danskere fik nyheden om, at corona nu er kommet til landet. Dagen før var det Askeonsdag, det vil sige den dag, hvor fasten op til påske indledes.

Fastetiden er en tid, som man kan bruge på at komme tættere på Gud og til omvendelse. Verden har brug for håb i disse dage, hvor mange sidder enten i karantæne eller ikke tør rejse ud. Og hvor verdenøkonomien også kan blive ramt hårdt meget hurtigt.

Coronasmitten minder os om, at vores håb alene hviler i Gud: “Om end jeg vandrer i dødsskyggens dal, så frygter jeg intet ondt, for du er hos mig”, som der står i Salmernes Bog.
Det er i en tid som denne, at vi for alvor lærer værdien af tro på Gud at kende.